Atomkommuner kræver klar besked om affald

De fem kommuner, der er udset til at kunne ende som slutdepot for radioaktivt atomaffald fra Forsøgsstation Risø ved Roskilde, kræver bedre og mere løbende information til deres bekymrede borgere.

Den langtrukne proces med at afgøre, hvad der skal ske med det mellem- og lavaktive atomaffald, der har været deponeret på Risø over de seneste knap 60 år, har foreløbig stået på i tre år. Og processen er stadig langt fra mål.

- Når det gælder så følsomt et emne, så nytter det ikke, at informationsniveauet har været så lavt, som det er tilfældet. For så opstår der myter og større bekymring, siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S).

Sammen med borgmestrene fra de fire andre kommuner, Kerteminde, Skive, Struer og Lolland, der er i spil, mødtes de for første gang mandag med den nye sundhedsminister Nick Hækkerup (S). Efter mødet aftalte borgmestrene, at de vil kræve et skriftligt notat fra ministeriet med svar på en række spørgsmål.

- Jeg synes, vi havde et godt møde, hvor borgmestrene fik lejlighed til at fremføre deres synspunkter, og jeg fik mulighed for at orientere om, hvad der sker i sagen, siger Nick Hækkerup i en kommentar.

På mødet gjorde borgmestrene det klart, at de lægger stor vægt på, at andre løsninger som eksport af affaldet eller et mellemlager, hvor de 5000-10.000 ton affald kan opbevares på jordoverfladen i 70-100 år, skal undersøges lige så grundig som en eventuel slutplacering langt nede i jorden.

- For mig er det vigtigt at sige, at det ikke handler om, at træffe en hurtigt beslutning, men derimod om at træffe den rigtige beslutning. Derfor er der heller ikke noget hastværk, og der vil blive lyttet til alle argumenter. Og jeg kan sige, at når der engang skal træffes en beslutning, så vil man vælge det absolut sikreste sted for danskerne, siger Nick Hækkerup.

Meldingen er nu, at der omkring årsskiftet vil komme en afklaring på, hvilken løsning der stiles imod. Samtidig ventes antallet af mulige modtagekommuner skåret ned til to-tre stykker.