Au pair-kvinder som arbejder mere end 30 timer om ugen eller udsættes for fysiske overgreb, tør ikke anmelde overgrebene. De er bange for at blive sendt hjem.
Hundredvis af au pair-kvinder i Danmark arbejder hver uge mere end de 30 timer, reglerne tillader, og nogle af dem oplever, at værtsfamilierne tilbageholder deres pas og løn, og de mest uheldige bliver udsat for fysiske overgreb. Det skriver Politiken.
Men det er kun yderst sjældent, at de danske myndigheder hører om de mange lovbrud og overgreb.
Au pair-personerne tør nemlig ikke klage af frygt for at blive sendt ud af Danmark.
Kirkernes Integrationstjeneste, KIT, har kontakt til mange af de kvinder, der kommer i problemer, men ikke tør klage.
- Kvinderne oplever trusler om at blive sendt ud af landet, hvis ikke de gør, som familien siger, og det er særlig problematisk, når man tænker på, at mange af kvinderne har opbygget en gæld for at komme hertil, siger daglige leder for KIT Hans Henrik Lund til Politiken.
80 procent af de over 3000 au pair-personer i Danmark er filippinske kvinder. De er afhængige af de 3000 kroner i lommepenge.
- Udlændingeservice har myndigheden til at vurdere og afgøre deres opholdsgrundlag i Danmark. Mange frygter derfor, at det kan påvirke deres opholdsret, hvis de klager. Det vil de ikke risikere, fordi de ofte er her, for at kunne sende penge hjem til deres familier i hjemlandet, siger Trine Mygind Korsby fra Center mod Menneskehandel.
I 2007 blev loven strammet, så værtsfamilier kan idømmes to, fem og 10 års karantæne, hvis de misbruger au pair-ordningen.
/ritzau/