Danmark kritiseres for at bruge for meget tvang. Sanserum og motion rykker ved den kedelige statistik.
Personalet på landets psykiatriske sengeafdelinger benytter sjældnere den mest indgribende behandling over for patienterne: Tvang
Færre patienter fastspændes til sengen med bælter og remme, og samtidig falder antallet af patienter, som tvangsmedicineres, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
- Tallene er godt nyt for patienterne. De vidner om, at mange afdelinger er lykkedes med i højere grad at undgå bæltefikseringer og også anden tvang.
- Nu gælder det om at holde fast i de gode takter, siger Charlotte Fischer (R), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner.
Mere præcist viser opgørelsen, at hver femte patient i de første seks måneder af 2015 blev udsat for tvang. Det er et fald på 1,2 procentpoint i forhold til samme periode i 2014.
Eksempelvis faldt antallet af bæltefikseringer i 8 til 24 timer på landsplan fra 864 i første halvår af 2014 til 847 i år, og 132 færre indlagte oplevede at blive tvunget til at tage deres medicin.
I Landsforeningen Sind siger formand Knud Kristensen, at det er positivt, at det på samme tid lykkes at nedbringe tvangsmedicinering og brugen af bælter.
- For nogle år siden viste tallene, at de korte bæltefikseringer faldt, men til gengæld steg tvangsmedicineringen, og det var jo helt galt. Nu ser vi et generelt fald, og selv om det ikke er stort, skal vi glæde os over, at det går den rigtige vej, siger Knud Kristensen.
Størst fremskridt har de psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden gjort.
Det er sket ved en målrettet indsats, hvor der eksempelvis er etableret sanserum med blødt lys og vandsenge på flere lukkede afdelinger, siger Anne Hertz, der er vicedirektør i Region Hovedstadens psykiatri.
Samtidig gøres der mere for at aktivere patienterne med sport, spil eller kreativt arbejde.
- Men det har også haft betydning, at vi indgår aftaler med patienterne om, hvordan de gerne vil håndteres, hvis de bliver vrede. En samarbejdsaftale, som betyder, at patienten er med til at bestemme, hvad der skal ske i situationen, siger Anne Hertz.