Annonce
Indland

Basim bliver nummer ni i Eurovision

Det blev til en østrigsk sejr i Eurovision lørdag aften, da det store finaleshow blev afgjort på Refshaleøen i København.

Den danske deltager, Basim, sluttede sammen med Spanien som nummer ni, og nåede dermed akkurat i top 10, som flere bookmakere og eksperter havde spået, at han ville.

Men sangeren kunne ikke stille meget op mod den østrigske deltager og transvestit Conchita Wurst, der har vundet Europas hjerter med sangen "Rise Like a Phoenix".

Alligevel er han efterfølgende tilfreds.

- Jeg er glad for vores resultat. Det var de helt rigtige farver, der vandt, siger han.

Basim, der er døbt Anis Basim Moujahid, og som først blev kendt i Danmark i talentprogrammet X Factor tilbage i 2008, vandt i marts det danske melodi grand prix.

Dermed vandt han også retten til at forsvare de danske farver på hjemmebane. Da danske Emmelie de Forest sejrede i showet i Malmø sidste år, var det nemlig både trofæet og æren af at være dette års værtsland, hun vandt.

Sangen "Cliche Love Song" har Basim selv skrevet i samarbejde med Lasse Lindorff, Daniel Fält og Kim Novak-Zorde.

Da han lørdag gik på scenen ved finalen i Eurovision, blev den 21-årige sanger modtaget med et jubelbrøl, og publikum agerede ekstra kor for sangeren, da han med sikkerhed afleverede sine vers og omkvæd.

Men da Europa skulle stemme, var der ikke point nok til at få Basim helt i top. I stedet kan Østrig glæde sig til at være værtsland for Eurovision næste år.

Mere end 180 millioner mennesker forventes at have set showet, der havde værterne Nikolaj Koppel, Lise Rønne og skuespilleren Pilou Asbæk ved roret.

De guidede seerne igennem en aften, hvor der ud over de 26 optrædende landes musikalske bidrag, også var gjort plads til en hyldest af hende, der har æren for, at Eurovision i år bliver afholdt i Danmark - nemlig Emmelie de Forest.

Sangerinden fik lov at synge en del af sin vindersang "Only Teardrops", og optrådte desuden med den officielle Eurovision-sang "Rainmaker", mens samtlige landes deltagere gik på scenen med deres nationalflag.

Det var dog ikke kun ren idyl. For Rusland, der i øjeblikket er i alvorlig modvind på grund af den ulmende konflikt med Ukraine over Krim-halvøen, fik alt andet end Europas kærlighed at føle under pointgivningen. Hver gang, Rusland fik point og da landet selv skulle uddele dem, var det akkompagneret af buh-råb fra salen.

Næste år er det 60. gang, der bliver afholdt Eurovision. Første gang, showet nogensinde blev afholdt, var i Schweiz.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt