Annonce
Indland

Børneovergreb anmeldes dagligt til hospital

Rigshospitalet får hver uge omkring syv henvendelser om børneovergreb. Ekspert: Stor fokus på problemet godt.

Selvom sager om seksuelle overgreb fylder i mediebilledet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at flere og flere børn forulempes. Det er vurderingen fra Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb.

Centret har siden 2006 hver uge modtaget omkring syv nye henvendelser om seksuelle overgreb på børn i alderen 0 - 15 år fra både bekymrede forældre, myndigheder, lærere og pædagoger.

Den megen medieomtale kan dog godt rokke ved statistikken på den korte bane, lyder det.

- Det kan godt være, at antallet af henvendelser vil stige i en kort periode, mens det stadig er nyt. Men så tror jeg også, at det vil falde ned igen. Det er en tendens, vi har set ved tidligere stigninger, siger Anette Baadsgaard, der er daglig leder og socialrådgiver på centret.

Hun tilføjer om omkring syv henvendelser om ugen:

- Det er stadigvæk rigtig mange. Det er jo en ny hver dag.

I halvdelen af henvendelserne rådgiver centret over telefonen, mens den anden halvdel modtager lægefaglig og psykosocial behandling.

Anette Baadsgaard håber, at de mange mediesager om seksuelle overgreb vil virke forebyggende på antallet af fremtidige sager.

- Jeg tror bestemt, at den skærpede opmærksomhed vil gøre, at vi som professionelle i højere grad tør stå ved det vi ser og hører, og det kan være med til at bringe antallet af sager ned, siger hun.

Selvom børn reagerer forskelligt på misbrug, gælder det for naboer eller pårørende til barnet om at holde øje med forandringer og anormal adfærd.

- Man skal altid blive alarmeret, når man ser et barn, der mistrives. Men desværre er der ikke en facitliste man kan følge, siger hun og fortsætter:

- Man skal selvfølgelig altid være ekstra opmærksom, hvis barnet har en seksuel adfærd eller en seksuel viden, der ikke hører til dets alder.

Sidder man ikke i en position, hvor man selv har mulighed for at undersøge, om der hold i en mistanke, skal man ifølge Anette Baadsgaard altid bruge sin underretningspligt og tage kontakt til de sociale myndigheder.

/ritzau/

Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser