En 10 dage gammel tvangsfjernet dreng er overgivet til myndighederne efter en aftale mellem Aalborg Kommune og forældrene.
Et ungt forældrepar fra Aalborg har afleveret deres 10 dage gamle dreng til myndighederne, oplyser TV 2 Nyhederne.
Det unge forældrepar, der forleden gik under jorden med deres nyfødte dreng, overgav barnet til Aalborg Kommune, der ønsker drengen tvangsfjernet.
Fredag formiddag blev der holdt møde om sagen på socialforvaltningen i Aalborg, hvor forældreparrets advokat, forvaltningschef, leder af familiegruppen og familie til moderen deltog.
Her blev der indgået en aftale om forældrenes samkvem med barnet, men familiens advokat, Lars Buurgaard Sørensen, vil ikke komme ind på de nærmere omstændigheder.
/ritzau/