Annonce
Indland

Bybusser i Aarhus lukker for kontantbetaling

Midttrafik anbefaler, at kunderne allerede nu skifter til eksempelvis app eller rejsekort. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er slut med at betale kontant for billetterne. Kommunen vurderer selv, at det er lovligt.

Borgere, der rejser med bybus i Aarhus, og køber billet i bussernes automater, skal se sig om efter et alternativ.

Fra 1. november er det nemlig ikke længere muligt at købe billetter i bybusserne.

Det skriver trafikselskabet Midttrafik i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bybusser er alle busser i Aarhus, der kun kører inden for kommunes grænser.

Når billetautomaterne bliver fjernet, forsvinder også muligheden for billetkøb med kontanter i busserne. Derfor vil det fra 1. oktober heller ikke længere være muligt at veksle penge til dette formål hos chaufføren.

Midttrafik anbefaler, at kunderne allerede nu skifter til eksempelvis app eller rejsekort.

Afskeden med billetautomater er en del af en spareøvelse - automaterne stod til at skulle udskiftes, og i stedet har man valgt at fjerne dem, forklarer Michael Johansson, som er økonomichef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

pressemeddelelse

- Man skulle spare nogle penge, og så synes man, det var den bedste idé, man lige havde på lager. Og så er det jo også del af en bevægelse i samfundet væk fra kontanter, siger økonomichefen.

Der forventes at blive sparet 6,3 millioner kroner om året fra 2024 som følge af ændringen, oplyser han.

I Danmark er det dog ikke juridisk lige til at droppe muligheden for kontant betaling. Som udgangspunkt har betalingsmodtagere nemlig pligt til at tage imod kontanter.

Aarhus Kommune vurderer selv, at beslutningen om de nedlagte automater er på den rigtige side af loven.

- Vores fortolkning er, at billetautomater er en selvbetjent løsning og dermed ikke er inden for det normale regelsæt, siger økonomichefen.

Samtidig henviser han til "en parallel" fundet i kommunens letbane, hvor kontant betaling heller ikke er muligt, hvis man vil køre med.

Da det ikke er en sag, der behandles hos Forbrugerombudsmanden, kan myndigheden ikke kommentere det konkrete tilfælde.

Men på et mere overordnet plan forklarer jurist hos Forbrugerombudsmanden Anette Jin Kristensen, at der findes en undtagelse til kontantreglen i betalingsloven.

En undtagelse, der betyder, at det godt kan være tilladt at fjerne muligheden for kontantbetaling.

- Hvis man kan købe en billet på en måde, hvor der ikke er et menneske involveret, ligesom en automat, vil der være tale om et ubemandet selvbetjeningsmiljø. Hvis der er et ubemandet selvbetjeningsmiljø, vil det være i overensstemmelse med undtagelsen, siger hun.

Det vil for busser specifikt kræve, at buschaufføren kun har til opgave at føre bussen, og hverken sælger eller kontrollerer billetter, uddyber hun.

For førtids- og seniorpensionister og borgere, der er fyldt 67 år, henvises der til muligheden for at købe et pensionistkort, som stadig vil findes som papkort.

Men selv med dette hensyn vil borgere, der er mindre digitalt vante, blive ramt, anerkender Michael Johansson.

- Der vil utvivlsomt være nogen, der har svært ved at finde ind i den nye løsning. De skal hjælpes.

Der er til dén opgave afsat to millioner kroner til en "ekstra indsats" for at få de borgere rykket over til rejsekort, oplyser han.

/ritzau/

  • Offentlig transport
    Midttrafik anbefaler, at kunderne allerede nu skifter til eksempelvis app eller rejsekort. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand