Annonce
Indland

Coronakrisen har kostet unge kvote 2-erfaring

I 2020 søgte knap 95.000 ind på en videregående uddannelse. Det var 5850 flere end i 2019. 56.688 af dem søgte ind gennem kvote 2, der har frist mandag. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det har været svært for mange unge i et coronaår at samle erfaring til kvote 2-ansøgningen med frist mandag.

Fly har stået på jorden, grænser været lukket og job nedlagt på grund af coronakrisen.

Det har kostet mange unge oplevelser og erfaringer, som de traditionelt skriver på deres kvote 2-ansøgning for at stå bedre til optagelse på et studie.

Og flere unge er da også bekymrede for, at det kan koste dem studiepladsen.

Det fortæller Mathilde Tronegård, der er direktør i Studievalg Danmark, som vejleder både unge og voksne i valget af videregående uddannelse.

- Vi møder nogle unge, som er bekymrede over, hvad deres muligheder er i kvote 2, når deres sabbatår har set anderledes ud end det, de havde forventet, siger hun.

Mandag er der ansøgningsfrist for at søge ind på kvote 2. Her bliver ansøgere optaget efter udvælgelseskriterier, som er fastsat af det enkelte uddannelsessted.

En af de dem, der søger ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2 i år, er 19-årige Victoria Kjærgaard.

Hun blev student i sommer og havde oprindelig planlagt rejser for at forbedre sine muligheder for at blive optaget på studie.

Men det kom coronapandemien i vejen for, og nu føler hun sig usikker på sine muligheder.

- Man har lidt fået at vide fra starten, at hvis du har været i Thailand og fodret elefanter, så er det bare mega fedt.

- Men der har jeg i stedet bare arbejdet i BilkaToGo, og der tænker jeg: Hvordan kan det lige trække op?

Den manglende erfaring fra udlandsophold behøver dog ikke komme i vejen for at blive optaget på studie, slår Mathilde Tronegård fast.

I stedet skal de unge fokusere på det, de kan, og som viser, at de er motiverede og kvalificerede til uddannelsen.

- Vi gør rigtig meget ud af at minde de unge om, at kvote 2 er alt muligt andet end højskoler og rejser. Og at det jo er vidt forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad der bliver vægtet, siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender, at de unge er i en svær situation.

- Jeg har stor forståelse for, at det særligt i år kan være svært at opfylde nogle af de her kvote 2-kriterier.

- Men det har det jo til gengæld hos alle dem, som har skullet samle noget erfaring det seneste år. Og derfor er der også mange, der står i samme situation, siger hun.

Ministerens appel er derfor klar til de unge i år:

- Søg bredt. Vi har rigtig gode muligheder for at blive optaget på en uddannelse i Danmark.

- Og hvis du vil være sikker på at blive optaget på en uddannelse til sommer, så søg lidt bredere og prøv at overveje, om andre uddannelser kunne være interessante - og i andre byer, siger hun.

Sidste år brugte ansøgere i gennemsnit kun 2,8 ud af de 8 muligheder, man har for at søge ind på en uddannelse.

  • I 2020 søgte knap 95.000 ind på en videregående uddannelse. Det var 5850 flere end i 2019. 56.688 af dem søgte ind gennem kvote 2, der har frist mandag. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde