Annonce
Indland

Coronavaccine til mindre børn kan blive godkendt i EU i år

Pfizer og BioNTech vil have coronavaccine godkendt til børn ned til fem år. I december kan det ske.

I december kan en coronavaccine til mindre børn blive godkendt i EU.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) forventer her at tage en beslutning om vaccinen fra Pfizer og BioNTech til børn i alderen 5 til 11 år.

Det skriver agenturet på Twitter torsdag.

- Det er en forkortet tidsplan sammenlignet med lignende vurderinger, lyder det fra EMA i et tweet.

I Danmark afventer Dansk Pædiatrisk Selskab en beslutning fra EMA, før organisationen for børnelæger vil bakke op om at give vaccinen til alle børn.

Vaccinen kan dog gavne enkelte grupper, som børn, der er i familie med sårbare personer, siger Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge ved Børn og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

- Det er dejligt, hvis vi kan få mulighed for at tilbyde de børn en vaccine, siger Klaus Birkelund Johansen.

Et af argumenterne imod at tilbyde vaccinen til alle danske børn er, at den ikke direkte gavner det enkelte barn, og det kan gøre forældre skeptiske over at vaccinere deres børn overhovedet.

- Jo flere vacciner, man introducerer i et vaccineprogram, jo mindre generel og overordnet tilslutning får man til programmet i det hele taget, siger Klaus Birkelund Johansen.

Vaccinen er godkendt til nødbrug blandt de mindre børn i USA. For nylig blev der givet grønt lys til, at 28 millioner børn her kan få tilbudt vaccinen.

Indtil videre viser tal fra USA, at der er flere fordele ved at indføre vaccinen til børn, siger Camilla Foged, der er vaccineforsker ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, det er en rigtig god, effektiv og sikker vaccine, og jeg tror ikke, at man skal frygte at give den til børnene. Men man skal heller ikke give børn en vaccine, medmindre de har en stor fordel i at få den, siger Camilla Foged.

Både Camilla Foged og Klaus Birkelund Johansen er dog enige om, at smittesituationen i USA ikke er sammenlignelig med situation i Danmark.

Når EMA har taget en beslutning om vaccinen, skal EU-Kommissionen officielt sige ja eller nej. Indstillingen fra EMA følges dog normalt.

At vaccinen godkendes til brug i EU, betyder ikke, at den tages i brug i Danmark. Det skal de danske myndigheder beslutte.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere udtalt, at han forventer en debat om, hvorvidt man skal vaccinere børn under 12 år.

- Det vil afhænge af dokumentation, godkendelse, og hvordan epidemien ser ud, sagde Søren Brostrøm i august til Børsen.

I øjeblikket er vaccinen godkendt i Danmark til børn ned til 12 år.

Moderna, der er den anden vaccine, de danske sundhedsmyndigheder bruger, arbejder også på en godkendelse for børn under 12 år, men er ikke lige så langt i processen som Pfizer/BioNTech.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission