Annonce
Indland

Danmark indgår aftale for at jagte forbrydere over grænser

Grænsekontrol område ved Rødbyfærge. Foto: Anders Knudsen

Danmark kan fortsat være med i Eurojust som tredjeland, når en ny forordning træder i kraft 12. december.

Danmark kan fremover deltage i den praktiske del af Eurojust, der er et samarbejde mellem anklagemyndighederne i EU's medlemslande.

Det er officielt, efter at justitsminister Nick Hækkerup (S) mandag formiddag på Danmarks vegne har underskrevet en særaftale med Eurojust.

- Kriminaliteten er grænseoverskridende, og dette er et af de samarbejder, der kan gøre, at vi kan komme efter en grænseoverskridende kriminalitet og forfølge forbrydere på tværs af landegrænserne, siger Nick Hækkerup.

Aftalen betyder, at Danmark også fremover kan deltage i det praktiske samarbejde i Eurojust - som tredjeland - når en ny forordning træder i kraft 12. december.

Forordningen gør samarbejdet overstatsligt. Dermed kan Danmark på grund af retsforbeholdet ikke længere deltage som fuldgyldigt medlem.

Med særaftalen kan Danmark fortsat drage fordel af samarbejdet med Eurojust og udveksle informationer.

- Der er både hjælp i forhold til udveksling af informationer. Men der kan også være hjælp konkret til at opsætte efterforskningshold.

- Det handler simpelthen om at blive i stand til at lave efterforskning på tværs af grænserne, hvor vi jo har Europol (politisamarbejdet, red.) som den ene del, og Eurojust som den anden del, siger ministeren.

Særaftalen betyder, at Danmark fremover har et kontor med en fast repræsentant, en vicerepræsentant og en assistent - som et tredjeland - hos Eurojust i Haag.

- Desværre kan vi jo ikke træde helt derind, hvor vi kan være med også i den besluttende procedure, for det bliver en del af det overstatslige. Men på det praktiske arbejde har vi fået en løsning, hvor vi kan betjente os af Eurojust, siger Nick Hækkerup.

Blandt de meget omtalte sager, hvor danske myndigheder har samarbejdet med andre medlemslande via Eurojust, er hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial og "Operation Hvepsebo" om menneskehandel.

Også i sagen om snyd for milliarder med udbytteskat har Danmark et samarbejdet via Eurojust.

Et flertal af vælgerne stemte nej til at erstatte det danske retsforbehold i EU med en tilvalgsordning ved en folkeafstemning i 2015.

Den afstemning blev holdt, da Eurojust - og politisamarbejdet Europol - var på vej til at blive overstatsligt.

- Jeg er ret sikker på, at danskerne samtidig sagde, at den kriminalitet, der foregår på tværs af landegrænserne, skal vi blive ved med at kunne bekæmpe.

- Derfor er det vigtigt for os at være med i den praktiske del, som er den del, vi nu kan være med i, siger Hækkerup.

  • 00-F-RØD-grænse kontrol
    Grænsekontrol område ved Rødbyfærge. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Voldsom brand i havn i nat: Tre både udbrændt - to andre måtte køles ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Guldborgsund

Købte smadret vandland for millioner: - Vi så det som en god mulighed

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské