Annonce
Indland

Danmark runder smittetilfælde nummer 250.000

Siden coronaapidemiens start er der nu registreret over 250.000 smittetilfælde i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er fundet 769 smittetilfælde det seneste døgn. Tallene er en smule underestimeret grundet teknisk fejl.

Torsdag har Danmark rundet smittetilfælde nummer 250.000, 14 måneder efter at den første dansker blev testet positiv i februar sidste år.

Det seneste døgn er der registeret 769 nye smittetilfælde, hvilket bringer det samlede antal op på 250.554.

De seneste tilfælde er fundet via 167.410 PCR-test. På grund af en teknisk fejl er torsdagens smittetal underestimeret, da 50.000 PCR-prøver ikke er blevet indlæst. De vil derfor komme til at optræde i fredagens smittetal.

Smittetallene har været relativt stabile i løbet af de seneste måneder, og i april har der i gennemsnit været 685 smittetilfælde om dagen.

Samme billede har gjort sig gældende på landets sygehuse, hvor antallet af indlagte med coronavirus det seneste døgn er faldet med otte til 173.

Antallet af indlagte er tæt på det laveste i et halvt år, og indtil videre har de seneste måneders genåbning ikke kunnet ses på antallet af indlæggelser.

Udviklingen i smittetallene og indlæggelsestallet de seneste måneder bliver kaldt meget stabile af Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Han har dog svært ved at forstå de gældende regler for automatisk nedlukning af sogne, som også er blevet kritiseret af blandt andre skolelever.

Det hænger sammen med, at skoler har måttet lukke som følge af høj smitte i det sogn, de ligger i. Også selv om der ikke er fundet smitte på skolerne.

- Skolerne er et stramt kontrolleret miljø med test to gange ugentligt af lærere og elever. Så man finder meget hurtigt ud af, hvis der foregår noget, siger Eskild Petersen.

I stedet mener han, at man bør fokusere på en effektiv smitteopsporing i de sogne, hvor der bliver opdaget smitte. Og at man ikke bør lukke eksempelvis skolerne automatisk, før man ved, om der er smitte på dem.

- Jeg er helt enig med de elever, der har været ude i pressen og kritisere, at deres skoler bliver lukket, når der ikke er nogen smitte.

- Det sænker jo ikke smittetrykket at lukke en institution, hvor der ikke er nogen smittede, siger Eskild Petersen.

På det seneste er der kommet mere fart på vaccinationerne, i takt med at Danmark er begyndt at modtage flere vacciner end i begyndelsen af året.

Siden onsdagens opgørelse er der givet 51.273 vaccinestik.

Status er torsdag, at 1,3 millioner har fået har minimum et stik, hvilket svarer til 22,4 procent af befolkningen. Omkring halvdelen af den gruppe har fået begge stik.

Der er det seneste døgn registreret yderligere to dødsfald blandt personer, der var smittet med coronavirus. Dermed har der i alt været 2483 dødsfald.

  • PLUS Kommuner skal hjælpe med at isolere smittede
    Siden coronaapidemiens start er der nu registreret over 250.000 smittetilfælde i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission