Det nuværende danske befolkningstal på knap seks millioner kan falde med flere millioner de næste tre generationer, hvis fertilitetsraten forbliver på samme niveau som i dag.
Det er udsigten, hvis man udelader indvandring og stigende middellevetid fra prognosen.
Det skriver Politiken. Avisen henviser til beregninger fra Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og demografi på Syddansk Universitet.
De seneste ti år har kvinder i Danmark ifølge avisen fået omkring 1,7 børn i gennemsnit. I 2022 og 2023 var fertilitetsraten på omkring 1,5.
Skal befolkningen alt andet lige opretholde sit antal, kræver det, at tallet stiger til 2,1.
- Lukkede vi grænserne i dag og bevarede den nuværende fertilitetsrate og fastholdt middellevetiden, ville vi se, at befolkningstallet ville skrumpe markant.
- Den lave fødselsrate betyder, at vi ikke længere kan - og ikke i årevis har kunnet - reproducere vores egen befolkning, siger Rune Lindahl-Jacobsen til Politiken.
Det er svært at sige, hvad det præcist vil medføre, hvis befolkningen fortsætter med at have en fødselsrate på 1,5. Det skyldes, at det er uvist, hvor stor indvandringen bliver, og hvor meget middellevealderen stiger, skriver avisen.
Men uden disse to faktorer vil det nuværende befolkningstal på knap seks millioner falde til godt fem millioner i 2050 ifølge beregningerne.
Kigger man frem til år 2100, kan vi være nede på et befolkningstal på 2,54 millioner.
De seneste årtier er befolkningstallet ikke faldet, men derimod steget. Det skyldes indvandring, længere middellevetid, og at tidligere generationers meget store fødselsårgange har opvejet den lave fertilitetsrate, skriver Politiken.
Hvis indvandring og middellevetid udvikler sig som forventet lige, så vil den nuværende fødselsrate betyde, at befolkningstallet stagnerer frem mod 2050.
Det viser en beregning, som Dansk Erhverv har lavet for avisen.
Efter 2050 begynder tallet dog at falde. Og i 2060 vil der være 5,8 millioner mennesker i Danmark.
/ritzau/