Annonce
Indland

Danske elever er blevet væsentligt dårligere til at læse og regne

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og seniorforsker ved Vive og Pisa-projektleder i Danmark Vibeke Tornhøj Christensen har tirsdag præsenteret Pisa-undersøgelsen for 2022.
Det er første gang, der ses så store fald i resultater mellem to Pisa-runder. Udvikling ses også i OECD.

De danske skoleelever er gået anseligt tilbage i både læsning og matematik.

Det viser resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse blandt 15-årige skoleelever, som er blevet offentliggjort tirsdag.

I naturfag er det stabilt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For matematik opnår danske elever et gennemsnit på 489 point, hvor det i 2018, hvor den seneste undersøgelse blev foretaget, lå på 509.

For læsning er der sket et fald i det gennemsnitlige antal point fra 501 i 2018 til 489 i 2022.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har tirsdag formiddag holdt pressemøde om undersøgelsen.

Han var flankeret af seniorforsker ved Vive Vibeke Tornhøj Christensen, som også er projektleder for Pisa i Danmark.

Ifølge Vive er det første gang, der ses så store fald i resultater mellem to runder af Pisa i Danmark.

En del kan tilskrives covid-19, men ikke alt, og derfor må den nedadgående udvikling tages alvorligt.

Tesfaye slår fast, at der er tale om markante resultater.

- Det er ikke bare udsving, som ligger inden for den statistiske usikkerhed. Det her, det er signifikante resultater. Dem, der var 15 år i foråret 2022, var dårligere til at læse og lave matematik end de 15-årige var i 2018.

- Hvis jeg er så heldig også at være minister her om tre år, så skal de tal se anderledes ud, siger han.

Vibeke Tornhøj Christensen fortæller, at faldet i Danmark er sket på tværs af elevernes resultater.

- Så både de fagligt svageste og stærkeste er gået tilbage og nogenlunde lige meget. Så det er ikke sådan, at det er de fagligt svageste, der er blevet svagere.

- Det er en udvikling, som er lidt anderledes for Danmark end for flere af de andre nordiske lande.

Generelt ses udviklingen i OECD som helhed, hvor den gennemsnitlige tilbagegang er på niveau med den danske.

Også alle de nordiske lande oplever faldende resultater.

Mattias Tesfaye medgiver, at udviklingen i Danmark ikke kan vendes med et fingerknips.

- Det er en supertanker at få vendt, det er ikke en speedbåd. Det tager lang tid at forandre folkeskolen, og det skal det også, for vi har dårlige erfaringer med at behandle det som en speedbåd, siger han.

Frem mod den næste Pisa-undersøgelse skal der blandt andet fokus på de elever, der klarer sig dårligst i matematik og dansk, påpeger ministeren.

Han peger også blandt andet på lovgivning for antal børn i de mindste klasser og for muligheder for at få udsat skolestart, som formentlig kan træde i kraft næste år.

I alt 81 lande, herunder OECD-medlemslandene og flere partnerlande, er med i Pisa 2022.

Fra Danmark har cirka 7800 elever deltaget. 6200 elever er testet i matematik, læsning og naturfag.

/ritzau/

  • Pressemøde om Pisa-resultater
    Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og seniorforsker ved Vive og Pisa-projektleder i Danmark Vibeke Tornhøj Christensen har tirsdag præsenteret Pisa-undersøgelsen for 2022.
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde