Annonce
Indland

Danske grand prix-drenge: Vi er først lige begyndt

Danske grand prix-drenge: Vi er først lige begyndt Foto: POLFOTO/Mogens Flindt

Selvom de røg ud af semifinalen af Eurovision, er der stadig høje ambitioner hos Anti Social Media.

De blev sat sammen som band for at være med i melodi grand prix, men selvom det tirsdag aften sluttede ved semifinalen i Eurovision for den danske gruppe Anti Social Media, så er bandet langt fra færdig med hinanden af den grund.

- Vi har stadig koncerter, vi skal spille, så det slår os ikke rigtig ud, siger bandets forsanger, Philip Ørting Russell Thornhill, dagen derpå.

Han bliver bakket op af trommeslager Emil Vissing:

- Det er jo først begyndelsen for os. Og vi glæder os rigtig meget til at komme ud og spille musik. Grand Prix'et har ligesom været en kickstarter til at komme i gang, siger han.

Han mener, at det kommer bandet til gode, at det i den tid, der er gået mellem det danske og det europæiske melodi grand prix, har knoklet i studiet for at indspille en EP, der er en elektronisk udgivelse bestående af en håndfuld sange.

- Vi har jo aldrig været et band, der bare ville være med i Eurovision, det er jo også derfor, vi har lavet en EP, siger han.

- Jeg er rigtigt glad for, at vi har fået den lavet. Vi har fået en masse eksponering i det her program, og nu har vi noget, vi rent faktisk kan tage ud og spille, medgiver guitaristen Nikolaj Tøth Andersen.

Det såkaldte grand prix-stempel er de ikke så bange for.

- Vi har nok altid været de slemme drenge i klassen, der ikke var så grand prix-agtige. Vi har ikke taget konkurrencen så højtideligt. Vi har været os selv hele vejen igennem, siger Philip Ørting Russell Thornhill.

Ingen af dem fortryder, at de har fået deres gennembrud i den sammenhæng.

- Selvfølgelig har grandprixet betydet noget, for det er jo det, der har startet det hele, men det er altså også kun en start. Vi har startet motoren, og nu skal hjulene bare trille.

- Det skal der altså knokles for. Det ved vi, fordi vi alle sammen har erfaring med andre bands og har spillet musik i mange år, siger Emil Vissing, der tidligere blandt andet har spillet i bandet Reptile Youth.

Det er altså nu, det for alvor bliver hårdt arbejde for Anti Social Media.

- Vi ved, at lige pludselig så ringer telefonen ikke længere. Det gør den lige nu, men vi er fuldt bevidste om, at det ikke nytter noget bare at læne sig tilbage. Nu skal vi bevise, at vi kan mere end grand prix, siger Philip Ørting Russell Thornhill.

  • Danske grand prix-drenge: Vi er først lige begyndt Foto: POLFOTO/Mogens Flindt
Annonce
Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat