Annonce
Indland

Danskerne ændrer vaner og bruger mere strøm om natten

I første kvartal af 2023 brugte danske husstande 27,4 procent af det samlede elforbrug mellem klokken 17 og 21. For tre år siden var tallet 30,5 procent. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
På tre år har borgerne i Danmark skåret ti procent af elforbruget i perioden mellem klokken 17 og 21.

Borgerne i Danmark er begyndt at bruge mindre strøm i de perioder, hvor elnettet er mest belastet.

Siden 2020 er forbruget i den såkaldte "spidsbelastningsperiode", der løber fra klokken 17 til 21, således faldet med ti procent.

Det viser nye tal fra interesseorganisationen Green Power Denmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Folk er begyndt at ændre vaner, så mange i stedet bruger strøm på andre tidspunkter, herunder i løbet af natten, lyder det.

Ifølge Mette Rose Skaksen, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, er der to årsager til vaneændringen.

- Vi ved, at elprisen har nået et højt niveau, og det har gjort, at vi alle sammen er begyndt at holde øje med vores elforbrug, mener direktøren.

- Samtidig har der været et ønske om, at gevinsten ved at lade være med at bruge strøm i spidsbelastningsperioden skulle blive større.

Derfor har organisationen sammen med elnetselskaber iført en ny tarifmodel, der gør det endnu dyrere at bruge strøm på spidsbelastede tidspunkter.

Omvendt er strømmen billigere på andre tidspunkter – eksempelvis i løbet af natten.

15 elnetselskaber er allerede overgået til den nye model, og organisationen forventer, at alle selskaber implementerer modellen i løbet af 2023.

- Vores oplevelse er, at tariffen slår igennem for rigtig mange forbrugere. Vi har i hvert fald oplevet meget stor interesse for den, siger Mette Rose Skaksen.

- Vi prøver at tænke hele vejen rundt, så selskaberne er med til at sende nogle signaler, og at man får en belønning, når man gør noget godt for det kollektive elnet.

Den grønne omstilling vil gøre elforbruget to-tre gange større i 2030 end i dag, lyder det.

Det betyder blandt andet, at kapaciteten i elnettet skal forstærkes.

Organisationen anslår, at investeringsbehovet vil være et sted mellem 49 og 57 milliarder kroner frem mod 2030.

Prisen kommer blandt andet til at afhænge af danskernes elvaner.

For jo bedre danskerne bliver til at bruge strøm i de perioder, hvor elnettet er mindre belastet, jo mindre bliver investeringen, vurderer organisationen.

- Hvis vi bliver meget fleksible og dygtige til at flytte vores forbrug til andre tidspunkter, hvor nettet er mindre belastet, så kan vi nøjes med at skulle investere et mindre beløb i elnettet, vurderer Mette Rose Skaksen.

En opgørelse fra Radius, der leverer strøm til over en million forbrugere, viser, at husstande og mindre erhvervskunder i januar og februar havde sparet 25 millioner kWh i tidsrummet klokken 17-21. Det svarer til 36 millioner tøjvaske.

- Det er noget, som vi alle sammen har glæde af, hvis man eksempelvis ikke sætter sin elbil til at lade, når man kommer hjem fra arbejde, men i stedet gør det om natten, siger Mette Rose Skaksen.

Danske husstande brugte 30,5 procent af det samlede elforbrug mellem klokken 17 og 21 i første kvartal af 2020.

I år er tallet faldet til 27,4 procent i samme periode.

/ritzau/

  • Elinstallationer
    I første kvartal af 2023 brugte danske husstande 27,4 procent af det samlede elforbrug mellem klokken 17 og 21. For tre år siden var tallet 30,5 procent. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Guldborgsund

Citychef beroliger: - Vi har fået tilladelse

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza