Kun hver tiende dansker har det seneste halve år taget del i såkaldt deleøkonomi. Vi vil ikke dele, lyder det.
Selvom mange danskerne gør brug af deleordninger, når det kommer til blandt andet transport og ferieboliger, er andelen af personer i Danmark, der bidrager til den såkaldte deleøkonomi, fortsat lille i forhold til mange andre lande.
Det viser en måling, som TNS Gallup har lavet for Nordea, skriver Politiken.
I undersøgelsen blandt danskere mellem 18 og 65 år svarer under hver tiende, at de har gjort brug af en deleordning inden for de seneste seks måneder.
Næsten halvdelen af de 1157 adspurgte svarer desuden, at de ikke har lyst til at dele deres ting med fremmede mennesker.
- Undersøgelsen viser tydeligt, at deleøkonomi fortsat er et nichefænomen. Næsten halvdelen af alle adspurgte har ikke lyst til at dele deres ting med andre. Det sætter en begrænsning for, hvor stort markedet kan blive, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea til Politiken.
I Norge og Sverige er billedet nogenlunde det samme som i Danmark. Men syd for grænsen i Tyskland og i Frankrig benytter en langt større andel sig af deleordninger.
Ifølge en måling i den franske avis Le Figaro er det omkring hver femte franskmand, der bidrager til deleøkonomien.
Det er især danskere mellem 40 og 65 år, der ikke bruger deleøkonomi i udpræget grad, og ifølge professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet bliver det afgørende for deleøkonomiens fremtid i Danmark, om de nuværende unge fortsætter med at dele, når de bliver en smule ældre.
- Hvis de dropper ordningerne, så snart de får råd til at eje deres egne ting, vil vi ikke se, at deleøkonomien vil vokse markant, siger han til Politiken.
Ifølge TNS Gallups undersøgelse er den primære årsag til, at danskerne gør brug af deleøkonomiske ordninger, at der er mulighed for at spare penge.
Selvom andelen af danskere, der jævnligt gør brug af deleordninger, fortsat er relativt lav, er den dog tredoblet over det seneste år.