Annonce
Indland

Den aktivistiske førstedame kom ind fra landet

USA's tidligere præsidentpar Jimmy og Rosalynn Carter kunne sidste år fejre deres 75-års bryllupsdag ved en reception i Plains, Georgia. Den 18. august fylder Rosalynn Carter 95 år. Den tidligere præsident, der fik Nobels fredspris i 2002, er i dag 97 år. Foto: Pool/Reuters

Rosalynn Carter var en aktiv førstedame, der både rådgav sin mand og tog ud i verden på diplomatiske missioner. Torsdag den 18. august fylder hun 95 år.

Det er et stort spring fra den lille by Plains langt ude på landet i Georgia, hvor antallet af indbyggere skal tælles i hundreder, til Det Hvide Hus i Washington D.C.

Og det spring tog Rosalynn Carter, der den 18. august fylder 95 år.

Men springet var næsten større den anden vej efter fire år som førstedame i verdens største magtcenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det spring tog Rosalynn Carter også, da hendes mand, Jimmy Carter, tabte til den fremadstormende Ronald Reagan ved USA's præsidentvalg i 1980.

- Jeg var virkelig bitter til at begynde med. Men man lærer at acceptere det, erkendte hun fire år senere over for nyhedsbureauet UPI.

Rosalynn og Jimmy var naboer i Plains, de blev kærester, de blev gift, og deres base er stadig Plains den dag i dag.

Jimmy Carter var i flåden, men vendte hjem og blev jordnøddefarmer og overtog ledelsen af familievirksomheden, da hans far døde i 1953.

Han gik ind i politik og blev demokratisk senator i Georgia og senere delstatens guvernør, inden han i 1976 vandt valget over Gerald Ford og blev USA's 39. præsident.

Rosalynn Carter var med hele vejen, hun var en god taler og førte valgkampagne for sin mand over hele USA.

Og hun blev også en aktiv førstedame, der rådgav sin mand, deltog i kabinetsmøder, talte i Kongressen, repræsenterede sin mand ved mange lejligheder og tog ud i verden på diplomatiske missioner.

Hun var formentlig den dengang mest politisk aktive førstedame siden Eleanor Roosevelt i 30'erne og 40'erne og var på den måde med til at modernisere førstedamernes rolle.

Især har hun gennem årtier og også i Det Hvide Hus lagt mange kræfter i arbejdet for bedre mental sundhed.

Men det gik dårligt med den amerikanske økonomi under Jimmy Carter, som samtidig blev svækket af et mislykket forsøg på at redde gidsler på USA's ambassade i Teheran efter shahens fald.

Vælgerne afregnede kontant, og efter kun en enkelt præsidentperiode blev Carter blæst omkuld af Reagans konservative revolution.

Tilbage i Plains skrev Rosalynn Carter sin selvbiografi og engagerede sig i The Carter Center, som det afgåede præsidentpar stiftede i 1982.

Det er en organisation, der arbejder for at fremme fred, menneskerettigheder og sundhed over hele verden.

Rosalynn Carter har i årevis stået i spidsen for et program, der skal fremme den mentale sundhed og inklusion af psykisk syge.

Jimmy Carter, der i dag er 97, og Rosalynn Carter har haft op- og nedture i deres ægteskab, sagde de sidste år, da de havde været gift i 75 år.

Deres recept har været både at give hinanden plads til at gøre, hvad de hver især gerne vil, og have mange fælles oplevelser lige fra skiture over fuglekiggeri til fluefiskeri.

I de seneste 60 år har de så vidt muligt også læst sammen i Bibelen hver aften.

Det tidligere præsidentpar, der er det ældste i USA's historie, har fire børn og et tocifret antal børnebørn og oldebørn.

/ritzau/

  • Former U.S. President Jimmy Carter and his wife, former first lady Rosalynn Carter celebrate their 75th wedding anniversary in Plains, Georgia
    USA's tidligere præsidentpar Jimmy og Rosalynn Carter kunne sidste år fejre deres 75-års bryllupsdag ved en reception i Plains, Georgia. Den 18. august fylder Rosalynn Carter 95 år. Den tidligere præsident, der fik Nobels fredspris i 2002, er i dag 97 år. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde