Annonce
Indland

Den danske mindretalsforkæmper Karl Otto Meyer er død

Den markante politiker fra det danske mindretal i Tyskland døde i sit hjem i Skovlund. Han blev 87 år gammel.

Karl Otto. Alle er på fornavn med ham i grænselandet.

Sådan står der i et fødselsdagsportræt af Karl Otto Meyer, da han fyldte 85 år. Nu er den tidligere mangeårig landdagsmand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) i landdagen i Kiel død. Han blev 87 år gammel.

Han døde søndag aften i sit hjem i Skovlund i nærheden af Flensborg, skriver Flensborg Avis.

En mand og en politiker, der gjorde en forskel. Sådan lød det fra hans afløser i Slesvig-Holstens delstatsparlament, Anke Spoorendonk, da han blev 80 år.

- Han har lagt fundamentet for, at mindretallet i dag er en politisk og kulturel faktor i Slesvig-Holsten, som ingen kan komme uden om.

For Karl Otto Meyer kæmpede Sydslesvigsk Vælgerforenings sag ene mand i landdagen i Kiel i næsten 25 år - fra 1971 til 1996.

Fra 1963 til 1985 var han samtidig chefredaktør for mindretallets avis, Flensborg Avis, og desuden i 15 år formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV).

Karl Otto Meyer er opvokset i et dansksindet hjem nær Flensborg. Blot 13 år gammel kom han til afhøring hos nazisternes hemmelige politi Gestapo, og tre år senere blev han sendt af sted til arbejdstjeneste i det besatte Polen.

Siden deserterede han i januar 1945 fra den tyske værnemagt og tilsluttede sig den danske modstandsbevægelse.

Han tog lærereksamen i Danmark og var i 13 år skoleleder for den danske skole i landsbyen Skovlund vest for Flensborg, dog afbrudt af to års suspendering, fordi han havde talt imod tysk genoprustning.

Med sin skarpe tunge og politiske tæft gjorde han siden først lokalpolitisk og senere delstatspolitisk karriere i Sydslesvigsk Vælgerforening. Ifølge Flensborg Avis lå det i kortene, at Karl Otto Meyer skulle blive politiker.

Karl Otto Meyer blev født 16. marts 1928 i Adelbylund ved Flensborg, og 29. december 1949 blev han gift med Marie, der døde i 2011.

Karl Otto Meyer kom sig aldrig helt over tabet af sin hustru, skriver Flensborg Avis. Dog havde de mange børn, børnebørn og oldebørn en stor plads i hans hjerte.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand