Når Holger kunne fortrænge krig og atomudslip som topnyhed, skyldes det blandt andet, at det hele endte godt.
Da treårige Holger i søndags forsvandt i Tranum Klitplantage i Vendsyssel, gik der ikke mange timer, før han var alle danske nyhedsmediers tophistorie.
Da han blev fundet næste dag, blev historien endnu større og nåede blandt andet til BBC i England og Mail Online i USA.
Siden har vi fået at vide, at Holger ikke var blevet vred over, at han havde fået jakken bagvendt på, at han fik chokoladekiks i Nordjyske Mediers bil og, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) synes, at han er "en gæv gut".
Men hvorfor er det, at en historie om en treårig dreng, der er forsvundet i blot et døgn, kan rykke historier om katastroferamte Japan og krigen i Libyen væk fra toppen af nyhedsmediernes dagsorden?
- Det handler i høj grad om identifikation, og at det er en universel historie. Alle kan relatere til situationen, og næsten alle har prøvet noget, der ligner, blot i mindre målestok, siger Gunhild Agger, der er professor i medievidenskab på Aalborg Universitet, til DR Kultur og fortsætter:
- Samtidig er det også en historie med en lykkelig udgang, og det er meget ofte sket, at denne her slags historier er endt ulykkeligt. Det er undtagelsen, og derfor er det en historie, der rører os.
Ifølge Gunhild Agger kan historiens lykkelige udgang netop også være en af grundene til, at den er blevet så populær - særlig i denne tid med fokus på ofrene i Japan, krigen i Libyen og andre alvorstunge nyheder.
- Historien giver fortrøstning til fremtiden. For tiden har vi har dækning af nogle meget uhyggelige ting, som også er meget langvarige historier.
- Det er ikke historier, der bliver løst lykkeligt så hurtigt, som Holgers historie. Derfor er det en rigtig god kontrasthistorie. Man har brug for et positivt input midt i den triste nyhedsstrøm, siger hun til DR.
/ritzau/