Unge mister 130.000 kroner i tabt arbejdsindtægt, hvis deres erhvervsuddannelse forsinkes med et år - og det sker ofte, fordi der mangler praktikpladser.
6.000 unge er tvunget til at udskyde deres erhvervsuddannelse fordi de hverken kan få virksomheds- eller skolepraktik. Og det er dyrt - både for de unge og for samfundet. De unge har et år mindre at tjene penge i som færdiguddannede, og samfundet taber penge i form af tabt produktion. I kroner og ører koster et års forsinkelse den enkelte studerende 130.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Det er rigtig dyrt, hvis man mangler et af sine fuldgode arbejdsår, siger Mie Dalskov Pihl, der er senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun understreger, at hvis praktikmanglen betyder, at den unge slet ikke får gjort sin uddannelse færdig, er tabet endnu større. En ufaglært tjener nemlig over et helt liv i gennemsnit 1,3 millioner kroner mindre end en faglært.
Det kan være drømmen om hus og bil, der forsvinder, siger hun.
Enorme samfundstab Foruden de unge studerendes tab står samfundet også med et økonomisk tab. Når uddannelsen forsinkes med et år, går samfundet ifølge AE-rådet glip af blandt andet en højere produktion - hvilket svarer til 250.000 kroner i tabt velstand. Værre er regnskabet, hvis den unge opgiver sit studie og forbliver ufaglært. Det giver samfundet et gennemsnitligt velstandstab på 2,8 millioner kroner. Virksomheder spotter de stærke Manglen på praktikpladser gør, at virksomhederne kan vælge og vrage. Og kun de bedste får en plads, siger Jan Brochdorf, der er praktikpladskonsulent for CPH West i Ballerups HG-afdeling.
- Mange erhvervs- og handelsskoleelever er ikke målrettede med deres skoleforløb, eller også mangler de evner til at gennemføre. Det gennemskuer virksomheden og vælger en af de målrettede elever. Det efterlader en gruppe unge med få evner, ringe ambitioner og ingen praktikpladser - og det er oftest denne gruppe, der må tage pauser fra studiet, siger han.
