Der er stadig fokus på de nordiske drenge og det nye nordiske køkken. Så stjernerne skal nok dale ned over de københavnske restauranter, når Michelin torsdag deler de eftertragtede stjerner ud i sin guide.
Det siger Helle Brønnum Carlsen, madanmelder ved Politiken og ph.d. seminarielektor i hjemkundskab på Zahles Seminarium.
- Kravene er, at man både skal holde fast i det, som man har fået sine stjerner for, og alligevel skal man forny sig, men ikke for voldsomt, siger hun.
- Derfor kan der nu pludselig godt være blodappelsinsorbet i den nordiske dessert. Man har lagt fanatismen for det nordiske på hylden, men holdt fast i grundprincippet på Michelin-niveau.
De strenge krav fra den franske guide kan føles som en spændetrøje.
- Og i underskoven af eksperimenterende restauranter, der er på vej op, er der flere restauranter med kokke, der holder sig fri af dogmerne, siger madanmelder Ole Troelsø.
Han tror, at der vil være færre nynordiske restauranter de kommende år.
- Et godt eksempel er Nomas tidligere køkkenchef Matthew Orlando, der har lavet sin egen restaurant Amass, der åbner til sommer. Det bliver ikke nogen ny nordisk restaurant. Det bliver en international restaurant, siger han.
Det samme gælder en restaurant som Congo, der med sit navn signalerer alt andet end nordisk.
- Vi vil se restauranter, der står helt frit og laver thaimad, hvis det er det, de har lyst til. Vi vil se nyåbninger, der stritter i alle retninger i højere grad, end de stritter mod nord. Religiøsiteten er ved at gå væk, siger Ole Troelsø.
Men det allervigtigste ved de eftertragtede stjerner er al den opmærksomhed og anerkendelse, det giver København og Danmark.
- Danmark er verdens sværeste land at drive toprestaurant i. Og alligevel har vi stadig unge kokke, som giver sig i kast med det og viser, at man godt kan lave gastronomi på højt niveau trods dårlig økonomi og høje skatter, siger Ole Troelsø.
/ritzau/