Annonce
Indland

Det nye Noma får to michelinstjerner i 2019-guide

Modtagerne af to michelinstjerner på scenen, da den nordiske michelinguide, Michelin Guide Nordic Countries 2019, præsenteres på et pressemøde i Musikhuset i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

28 restauranter i Danmark inklusive Færøerne får tilsammen 35 michelinstjerner i guiden for de nordiske lande.

Restaurant Noma er tilbage i Michelinguiden for de nordiske lande med to stjerner efter sin genåbning i nye lokaler og med et nyt koncept.

Det står klart mandag aften, hvor den nyeste udgave af den gastronomiske guide præsenteres i Aarhus.

Da Noma i 2017 lukkede midlertidigt, mistede restauranten de to stjerner, den havde på daværende tidspunkt. Men nu har Noma altså genvundet de to stjerner, efter at restauranten er genåbnet.

I alt 28 restauranter i Danmark inklusive Færøerne får tilsammen 35 michelinstjerner i guiden. Det er en fremgang på to spisesteder og fire stjerner i forhold til den seneste udgave.

Ny på gourmetstjernehimlen er restaurant Alouette på Islands Brygge i København, ligesom restaurant Koks i Kirkjubøur på Færøerne er gået fra en til to stjerner.

Samtidig bevarer Henne Kirkeby Kro samt AOC og Kadeau i København alle deres to stjerner i Michelinguiden. Geranium i København bevarer sine tre stjerner, der ifølge guidens definition er en rejse værd.

To stjerner betyder ifølge Michelin, at restauranten er en omvej værd. En stjerne betyder, at det er en rigtig god restaurant i sin kategori.

Alle de danske restauranter, der havde en stjerne i forvejen, har formået at holde niveauet og bevare deres stjernestatus.

Det gælder også Restaurant Frederikshøj i Aarhus. Men dermed får stjernekokken Wassim Hallal ikke sin stjerne nummer to, som kendere ellers har gættet på.

Også på Fyn og i Nordjylland må de fortsat se langt efter michelinstjerner, selv om kendere på forhånd havde forventet, at de første stjerner kunne tilfalde restauranter i regionerne.

Guiden for de rejselystne gourmeter har også anbefalinger til restauranter, der tilbyder god mad til rimelige priser - såkaldt Bib Gourmand. Her har Danmark fået to nye restauranter på kortet - Selma i København og Moment på Djursland.

Ifølge guidens direktør, Gwendal Poullennec, gør diversitet og høje ambitioner restauranterne i de nordiske lande til noget særligt for madelskere over hele verden.

- Den 6. udgave af den nordiske guide føjer igen flere restauranter til. Vores inspektører finder fortsat spændende, nye restauranter, imens de følger udviklingen hos de etablerede køkkener tæt, siger han i en pressemeddelelse.

De fem nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island har tilsammen tre restauranter med tre stjerner, ti restauranter med to stjerner og 51 restauranter med en stjerne. Dertil kommer 34 restauranter med Bib Gourmand.

  • Nordisk Michelin Guide offentliggøres
    Modtagerne af to michelinstjerner på scenen, da den nordiske michelinguide, Michelin Guide Nordic Countries 2019, præsenteres på et pressemøde i Musikhuset i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing