Annonce
Indland

DMI lover godt vejr til heksenes tur til Bloksbjerg søndag

Foto: Martin Sylvest Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix

Rolige vejrforhold, tørvejr og temperaturer op til 22 grader. Sådan bliver sankthansaften på søndag ifølge DMI.

Weekenden kommer til at stå i solens tegn, dog uden at det bliver fuldstændigt skyfrit.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Jesper Eriksen.

Han lover samtidig, at vejrforholdene bliver gode på søndag, når der skal futtes hekse af på sankthansbål rundtomkring i landet.

- Men først skal vi lige have nogle byger i løbet af i dag, siger han tidligt fredag morgen.

- Og så er der en lillebitte risiko for, at der kan komme lokale tordenbrag i Jylland, tilføjer han.

Risikoen for tordenvejr er størst fredag eftermiddag i den østlige del af Jylland, altså fra Djursland op til Nordjylland.

- Nu har der jo været masser af torden i løbet af juni, men hvis det kommer i dag, så bliver det et miniput-tordenvejr, siger meteorologen.

Derefter holder det ifølge DMI tørt, men skal man tidligt op lørdag, kan det godt blive en smule koldt nogle steder.

DMI forudser således, at det bliver ned til otte grader, der hvor det bliver koldest.

- Så det kan altså godt være lidt køligt, hvis man skal op og til bageren lørdag morgen, siger Jesper Eriksen.

- Otte grader om morgenen er ikke usædvanligt for juni, men der er selvfølgelig langt til tropenatten, tilføjer han.

Ellers holder det tørt lørdag, og der kommer nogen eller en del sol og temperaturer op mellem 15 og 20 grader.

Der vil være en svag til jævn vind fra vest, og så kan der ved enkelte kyster være en frisk vind. Den aftager dog ud på eftermiddagen, fordi der kommer et højtryk indover landet.

Søndag er det sankthansaften.

- Der kommer til at ligge et højtryk pladask over landet, og det betyder, at der kommer til at være rolige vindforhold. Det er sikkert godt i forhold til brandrisikoen, når man skal tænde bål.

- Der kommer heller ikke til at være nogen nedbør, og så får vi nogen eller en del sol og når op på mellem 17 og 22 grader, siger han.

Selv om 17 til 22 grader er ganske fint for juni, så lover Jesper Eriksen, at varmen vender tilbage i næste uge.

  • Foto: Martin Sylvest Andersen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen