Annonce
Indland

Dobbelt så mange mænd som kvinder havde ingen lægekontakt i 2022

Der er væsentligt flere mænd end kvinder, som ikke går til lægen, viser tal fra Danmarks Statistik. Men hos Danica Pension har det vist sig at være en succes med online sundhedstilbud. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
19,9 procent af mænd havde ikke kontakt til lægen sidste år. Men pensionsselskab har succes med onlinetilbud.

Langt flere mænd end kvinder havde ikke kontakt til en læge sidste år.

I 2022 havde 19,9 procent af mænd over 18 år ikke kontakt til en læge. For kvinder var det 8,5 procent.

Det viser tal for borgernes kontakt til praksissektoren fra Danmarks Statistik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En kontakt er et besøg hos lægen eller et hjemmebesøg. Det kan også være en konsultation hos lægen eller over telefonen.

Det samme billede tegner sig hos Sampension. Her er de mandlige kunder også mindre tilbøjelige til at bruge deres sundhedsordning, siger sundhedschef Nicoline Rosenlund.

I værste fald kan det betyde, at symptomer på livstruende sygdomme opdages for sent, siger hun.

- Men det kan også have alvorlige konsekvenser, hvis man for eksempel ikke i tide opsøger hjælp for ondt i ryggen eller stress. For så kan problemerne udvikle sig til det værre, hvilket både forringer livskvaliteten og samtidig øger risikoen for længerevarende sygdom og i sidste ende førtidspension, lyder det i en skriftlig kommentar.

Links til statistik i pressemeddelelse fra DST

Men hos Danica Pension har man haft succes med online sundhedstilbud.

Her har det siden 2021 været muligt at få hjælp online af en læge, psykolog eller diætist via for eksempel mobil eller computer. Der er adgang til lægerne om aftenen og i weekenden.

Mænd står for 58 procent af alle lægekonsultationer, oplyser pensionsselskabet.

- En af grundene til, at vi i høj grad er lykkedes med at komme i kontakt med mænd med vores nye sundhedsløsninger, er, at det er simpelt og kun kræver få klik, vurderer direktør for sundhedsudvikling i Danica Pension Camilla Thind Sunesen.

Overordnet viser tallene fra Danmarks Statistik, at hver person i befolkningen i gennemsnit havde 10,6 kontakter til praksissektoren sidste år.

Borgere over 60 år står for de fleste kontakter med gennemsnitligt omkring 17 om året. Borgere under 30 år har mindst kontakt med et gennemsnit på omkring otte kontakter.

Tallene viser desuden, at personer mellem 30 og 59 år, som lever i et parforhold med hjemmeboende børn, har færre kontakter til praksissektoren end enlige og par uden hjemmeboende børn.

Personer i parforhold med hjemmeboende børn havde i gennemsnit ni kontakter til praksissektoren i 2022.

Blandt kvinderne var det de enlige uden hjemmeboende børn, der med 14,2 kontakter per kvinde havde flest kontakter.

Blandt mændene var det de enlige med hjemmeboende børn, der med 8,2 kontakter pr. mand havde flest kontakter.

Statistikken omfatter alene praksissektoren, noterer Danmarks Statistik.

Skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser indgår dermed ikke. Det gør medicintilskud og rejsesygeforsikring heller ikke, skriver statistikmyndigheden.

/ritzau/

  • Læge
    Der er væsentligt flere mænd end kvinder, som ikke går til lægen, viser tal fra Danmarks Statistik. Men hos Danica Pension har det vist sig at være en succes med online sundhedstilbud. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen