Annonce
Indland

Dræbte soldater skulle hjem om en uge

De to danske soldater, som lørdag blev dræbt i Afghanistan, var en 26-årig overkonstabel af første grad og en 28-årig overkonstabel.

Hærens Operative Kommando frigav søndag aften navnene på de to danske soldater fra Bravo-kompagniet, som lørdag blev dræbt af en vejsidebombe i Helmand-provinsen i Afghanistan.

De dræbte er den 26-årige overkonstabel af første grad Erik Berre Rolandsen, som efterlader sig hustru og to børn, og den 28-årige overkonstabel Jimmi Bøgebjerg Petersen, der var ugift.

Begge kom fra Den Kongelige Livgarde og skulle hjemsendes fra Afghanistan om en uge. De kørte i et infanterikampkøretøj, da en kraftig vejsidebombe eksploderede og væltede det 32 ton tunge køretøj.

Oberst Flemming Mathiasen, chef for Den Danske Kampgruppe, siger i sine mindeord, at Erik Berre Rolandsen var en soldat med mange talenter, og at han forstod at spille på alle tangenter.

- Han var en mand, der indgød tillid og moral blandt de mennesker, der var omkring ham. Erik stod op for andre i sin funktion som talsmand for soldaterne og var meget anerkendt på alle niveauer for sin høje begavelse og dybe empati, siger Flemming Mathiasen.

Jimmi Bøgebjerg Petersen var soldat af hjertet, og han kendte om nogen risikoen ved arbejdet, da han under en tidligere udsendelse til Afghanistan blev hårdt såret, fortsætter oberst Flemming Mathiasen.

- Hans glæde ved livet, hans ildhu og store hjælpsomhed gjorde ham til en afholdt mand i Bravo-kompagniet. Jimmi var ikke blot en dygtig soldat, men også en rigtig god kammerat. Han glædede sig til de udfordringer og fornøjelser, der ventede hjemme i Danmark, siger chefen for Den Danske Kampgruppe.

Chefen for Bravo-kompagniet, Thomas Falk Damkjær, fortæller følgende om Jimmi Bøgebjerg, der var på sin sidste tur til Patrol Base Line, da vejbomben eksploderede og tog hans liv.

- Jimmi havde en stærk vilje og ville altid gøre tingene ordentligt færdig. Han blev såret i Afghanistan under kamphandlinger på Hold 4, men ville tilbage og gøre hele turen færdig.

/ritzau/

Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser