Annonce
Indland

Dronningen til stede ved første officielle arrangement siden operation

Medaljeoverrækkelsen er det første officielle arrangement dronningen deltager i, siden hun gennemgik en større rygoperation i februar. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dronningen overværer hyldest til nye håndværkere. Det er det første officielle arrangement siden operation.

Dronning Margrethe overværer tirsdag Håndværkerforeningen Københavns medaljeoverrækkelse.

Det er det første officielle arrangement, dronningen deltager i siden sin rygoperation i februar.

I perioden efter operationen har kronprins Frederik varetaget flere af dronningens officielle opgaver. Han har eksempelvis uddelt Dronningens Ur til en udvalgt garder og forestået en ministeroverdragelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 16. april genoptog dronning Margrethe officielt sine funktioner som regent efter rygoperationen.

Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse er en begivenhed, der har til formål at hylde årets nyuddannede håndværkere.

Her uddeles medaljer til nyudlærte håndværkssvende, som har udmærket sig ved deres svendeprøve.

Arrangementet foregår på Københavns Rådhus.

Dronning Margrethe deltager, når Håndværkerforeningen København hylder de dygtigste nyuddannede håndværkere, ved en ceremoni på Københavns Rådhus tirsdag. Det er det første officielle arrangement, dronningen deltager i siden sin rygoperation i februar. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der uddeles medaljer til i alt 79 håndværkere fra 20 forskellige fag. Derudover uddeles legater for over 1,1 million kroner, herunder to rejselegater på 100.000 kroner fra A.P. Møller Fonden.

Det oplyser Håndværkerforeningen København på sin hjemmeside.

Også EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, deltager ved medaljeoverrækkelsen. Hun blev kåret som Æreshåndværker i 2019.

Titlen som Æreshåndværker går ikke til en håndværker, men derimod til en person, som "yder en ganske særlig indsats til gavn for det danske samfund". Det skriver Håndværkerforeningen København på sin hjemmeside.

På listen over æreshåndværkere findes en række kulturpersonligheder og politikere - herunder Puk Damsgård, Bertel Haarder og Jussi Adler-Olsen.

Selv om medaljeuddelingen er det første officielle arrangement, dronningen har deltaget i, har hun vist sig offentligt flere gange siden sin rygoperation.

Blandt andet ved et fakkeloptog den 12. april i Fredensborg, da dronningen ankom til Fredensborg Slot, og fire dage senere på balkonen på Amalienborg i forbindelse med sin 83-års fødselsdag.

Udover dronning Margrethe deltager også blandt andet EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ved Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Lørdag blev kong Charles kronet i Storbritannien. Her var dronning Margrethe ikke til stede.

I stedet deltog kronprinseparret på vegne af det danske kongehus.

Heller ikke når prins Joachims søn, grev Henrik, skal konfirmeres i Paris den 18. maj, kommer dronning Margrethe til at deltage.

Afbuddene skyldes ifølge kongehuset den genoptræning, som dronningen gennemgår efter operationen i februar.

Operationen var en større rygoperation, som blev foretaget på Rigshospitalet den 22. februar i år. Kort efter begyndte dronningen genoptræningen.

Det er dronningens anden rygoperation. Hun blev opereret for spinalstenose for 20 år siden - dengang var hun 62 år.

Spinalstenose er afklemning af rygmarvskanalen og nerverødderne i lænderyggen. Det er en relativ hyppig tilstand hos personer over 60 år ifølge sundhed.dk.

Kongehuset har ikke oplyst, hvad dronningen blev opereret for i februar.

/ritzau/

  • Dronningen overværer Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse, Dronning Margrethe, Dronningen
    Medaljeoverrækkelsen er det første officielle arrangement dronningen deltager i, siden hun gennemgik en større rygoperation i februar. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Dronningen overværer Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse, dronning Margrethe, Dronningen
    Dronning Margrethe deltager, når Håndværkerforeningen København hylder de dygtigste nyuddannede håndværkere, ved en ceremoni på Københavns Rådhus tirsdag. Det er det første officielle arrangement, dronningen deltager i siden sin rygoperation i februar. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Dronningen overværer Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse, dronning Margrethe, Dronningen
    Udover dronning Margrethe deltager også blandt andet EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ved Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen