Både danske og udenlandske forskere advarer nu imod tre metoder, som mindst halvdelen af de danske folkeskoler har erfaringer med at bruge til at bekæmpe mobning.
Det skriver Politiken tirsdag.
- Nogle gange risikerer man ligefrem, at metoderne gør mere ondt, end de gør godt, siger Stine Kaplan Jørgensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Hun er i gang med en ph.d.-afhandling om samtalebaserede metoder mod mobning.
Det drejer sig om 'den gode stol', hvor en elev sættes midt i en rundkreds, og de øvrige elever skal sige noget positivt om vedkommende i midten.
Og om 'klassemødet', hvor klassen sidder i rundkreds og taler om problemer og konflikter, mens læreren holder sig i baggrunden.
- Det er gode hensigter, lærerne kommer med, men de kommer nogle gange til at åbne et rum, hvor mobningen kan fortsætte, siger forskeren, der har fulgt seks forskellige klasser i mere end et år.
Mobningsforsker Helle Rabøl Hansen fra Institut for Pædagogik, Aarhus Universitet, finder også de samtalebaserede metoder problematiske. Fordi de kan komme til at fungere som en 'folkedomstol'.
- Problemet er, at klassemødet bygger på at gå til bekendelse om, hvor ond man har været, eller hvor ked af det man er blevet. At gå til bekendelse nærmer sig noget halvterapeutisk, hvor man kan komme til at føle sig meget udsat, siger hun til Politiken.
Også metoden 'elevmægling' kan skabe problemer, vurderer de to forskere. Her skal skolens ældre elever klarer konflikter for de yngre.
Der findes ikke præcise tal for, hvor mange skoler der bruger 'den gode stol', 'klassemødet' og 'elevmægling'.
Men Amok - antimobbekonsulenter, der gennem 10 år har besøgt og hjulpet skoler med mobning - vurderer, at mindst halvdelen af alle skoler har erfaring med metoderne.
Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, er vred:
- Jeg er forarget over, at man har brugt metoderne længe og først nu finder ud af det her.
- Vi brugte klassemødet meget i min klasse, hvor man skulle sidde der foran alle og fortælle, hvordan man havde det. Tit tænkte jeg: 'Hvor er det dumt, de siger det og det. Nu er der en masse stof til bagtaleri bagefter', siger hun til Politiken.
/ritzau/