Annonce
Indland

Elisabeth Moss roser dansker i Cannes: Han vil gøre alt

Elisabeth Moss har glædet sig over arbejdet med danske Claes Bang. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant

Skuespilleren Claes Bang spiller overfor Elisabeth Moss i Guldpalme-kandidaten "The Square".

Hun spiller med i hitserier som "Mad Men", "The Handmaids Tale" og "Top of the Lake", og kigger man ned over skuespillerindens kalender for de seneste par år, er der ikke mange huller at finde.

Elisabeth Moss har på rekordtid sat sig på tronen som en af de mest omtalte og efterspurgte skuespillerinder i verden, og én af dem, der har haft held til at gafle hende, er den svenske instruktør Ruben Östlund, der tidligere har fået stor ros og flere priser for sit satiriske drama "Force Majeure".

Lige nu er han i Cannes, hvor han har sin nyeste film "The Square" med i konkurrencen om Guldpalmen. I hovedrollen ses danske Claes Bang som museumsdirektøren Christian, og overfor ham spiller Elisabeth Moss rollen som tv-journalisten Anne.

Skuespillerinden havde en uges optagelse på settet sammen med Claes Bang, der før rollen i Ruben Östlunds Cannes-bud, blandt andet har haft roller i "Anna Pihl" og "Broen".

- At arbejde med Claes var virkelig fedt, for da jeg kom til settet, havde han allerede arbejdet på sin rolle længe, så jeg følte, at jeg havde en allieret i hele den proces, for jeg er ikke vant til at arbejde på den måde (som Ruben Östlund gør, red.), siger Elisabeth Moss.

- Jeg havde en ven, en kammerat, der kunne sige til mig, at det nok skulle gå, og at jeg gjorde det godt. Jeg følte mig ikke alene, og det var rart, siger hun, og har kun rosende ord tilovers for den danske skuespillers tilgang til rollen.

- Han vil gøre alt, hvad der kræves i rollen, og det var derfor, Ruben valgte ham. Han spiller meget ærligt, og det er det, man søger i en skuespiller, mener hun.

Den svenske filminstruktør satte ellers Claes Bang på lidt af en opgave, da han skulle til audition på rollen. Han skulle nemlig skrive og opføre en tale om kunstinstallationen "The Square", der er et centralt element i filmen.

Det klarede danskeren dog med bravur.

- Jeg var meget rørt af hans tale. Og så vil jeg sige, ligesom Elisabeth, at han reagerer meget ægte i scenerne, han tør være ærlig om sine reaktioner, men er stadig meget præcis, roser den svenske filmager.

I filmen har Elisabeth Moss og Claes Bang et one night stand, der viser sig måske at betyde lidt mere for hende end for ham.

- Det, jeg holdt mest af ved den rolle, var nok, at man kunne tage hende alle steder hen. Hun griner det ene øjeblik og græder det næste, fortæller Elisabeth Moss.

- Min yndlingsscene er den, hvor hun konfronterer ham om deres forhold, for hun skifter meget hurtigt mellem at være vred til at være meget såret over, hvad han har gjort, til at synes, at det går virkelig godt mellem dem og at forholdet virkelig blomstrer, siger hun og griner.

- Det var rigtig sjovt at spille for mig professionelt, fordi det meste andet af det, jeg laver, er meget mere båret af et manuskript og i mere strikse rammer, fortæller stjernen.

Om "The Square" løber med Guldpalmen, bliver afsløret næste søndag.

  • France Cannes 2017 The Square Photo Call
    Elisabeth Moss har glædet sig over arbejdet med danske Claes Bang. Foto: /ritzau/AP/Alastair Grant
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land