Annonce
Indland

En våd og til tider blæsende uge afløser efterårsferien

Vejret den kommende uge bliver mest gråt og vådt og til tider blæsende, forudser DMI. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

Ugens bedste dag bliver torsdag med nogen sol og op til 15 grader. Resten af ugen står på regn og byger.

Når børn og voksne vender tilbage til skole og arbejde mandag efter efterårsferien, går de en grå, våd og til tider blæsende uge i møde.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frank Nielsen tidligt mandag morgen.

- Vi har jo haft en forholdsvis våd afslutning på efterårsferien, og det fortsætter i samme dur de første dage af ugen, siger han.

- Generelt får vi en del regn i de kommende dage. Faktisk skal vi hen til onsdag eftermiddag, før vi får et ophold i regnen og et kig til solen.

Mandag morgen vil således være præget af stedvis regn og byger nogle steder og tåge og dis andre steder.

- Det meste af det grumsede vejr vil være at finde i Midt- og Sydjylland og delvist på Sjælland. Og som dagen skrider frem, lyder den korte version, at det bliver mest skyet vejr med regn eller byger, siger Frank Nielsen.

I løbet af aftenen og natten kommer der en varmfront indover fra De Britiske Øer. Den giver en del regn til landet sidst på natten, hvilket sætter dagsordenen for tirsdag og onsdag.

- Tirsdag og onsdag bliver en våd periode med mange regnområder, der passerer landet, siger han.

Ifølge Frank Nielsen skal vi helt frem til onsdag eftermiddag, før det klarer ordentligt op.

- Så fra tirsdag morgen frem til onsdag eftermiddag står den på masser af skyer og vådt vejr. Og så bliver det ret blæsende i perioder, siger han.

Til gengæld får vi et mere vekslende skydække med plads til sol fra onsdag eftermiddag til fredag morgen, lover han.

Mens dagtemperaturerne mandag, tirsdag og onsdag kommer til at ligge på mellem ni og 12 grader, kan temperaturen torsdag nå op på mellem 12 og 15 grader.

- Torsdag bliver ugens bedste dag, fordi vi både får lun luft og lidt sol, siger Frank Nielsen.

- Men så går det ned ad bakke igen på fredag, hvor der kommer regn og byger ind fra vest og nord. Og det lægger op til en noget ustadig weekend, siger han.

  • Regn og mere regn
    Vejret den kommende uge bliver mest gråt og vådt og til tider blæsende, forudser DMI. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes