Andelen af lærere, der vender ryggen til folkeskolen, falder efter turbulent periode med flere opsigelser.
Der er de seneste år blevet længere mellem de lærere, der vælger at forlade deres kolleger og elever på de danske folkeskoler til fordel for et andet arbejde eller for at gå på pension.
Det fremgår af en ny analyse fra Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, Momentum.
Det seneste år - fra maj 2018 til maj 2019 - forlod 9,6 procent af lærerne folkeskolen. Fra 2015 til 2016 var andelen 11,5 procent.
Udviklingen - selv om den er forholdsvist beskeden - modtages positivt både i Danmarks Lærerforening og hos Skolelederforeningen.
Begge organisationer mener dog, at andelen af lærere, der årligt siger farvel til folkeskolen, med fordel kunne bringes endnu længere ned.
- Det er glædeligt, og det er bestemt fint, at tallet er for nedadgående, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til nyhedsbrevet Momentum.
- Men det er også virkelig nødvendigt, at vi får det tal endnu længere ned, for der er desværre alt for mange lærerstillinger i dag, der er besat af nogle, der ikke har en læreruddannelse, siger han.
Den nuværende årlige andel af lærere, der siger deres arbejde op i folkeskolen, ligger nogenlunde på niveau med årene 2008 til 2012.
Fra 2012 til 2013 steg andelen til 12,7 procent.
Stigningen var sammenfaldende med folkeskolereformen, der blev vedtaget med den daværende S-R-SF-regering i spidsen, og som blev kritiseret af mange lærere blandt andet på grund af nye arbejdstidsregler.
- Det er tilfredsstillende, at vi er kommet ned på det, der tidligere var det normale niveau, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til Ritzau.
- Vi kan glæde os over, at vi er kommet væk fra den flugt fra folkeskolen, som man snakkede om tidligere. Men det er ikke tilfredsstillende, når vi kan se, at vi ikke kan få nok nyuddannede ind i de huller, der trods alt opstår.
Claus Hjortdal henviser til, at der nogle steder i landet er mangel på uddannede lærere. Han påpeger, at udskiftning i lærerstaben på en folkeskole ikke behøver være et problem, hvis én uddannet lærer erstattes af en anden.
- Hvis det lykkes at få uddannede lærere ind, kan man glæde sig over, at man får en ny medarbejder ind, som måske kommer med en anden tilgang og måske kan kvalificere nogle ting og være med til at skabe en anden kultur.
- Så det er ikke altid skidt, at folk stopper. Det kan også være berigende at få nye lærere ind, siger Claus Hjortdal.
Ifølge Momentum varetages 83,5 procent af undervisernes arbejdstid i folkeskolen af en person med læreruddannelse.
-
Efter folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2013, steg andelen af lærere, der forlod folkeskolen. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
