Der skal ansættes en ekstra pædagog til hver SFO i landet, mener Bupl, der tror, det vil koste 350 millioner.
Tirsdag indledes forhandlingerne på Christiansborg om en trivselsaftale, der skal komme børnene i folkeskolen til nød efter en lang periode med corona og nedlukning.
Det oplyser pædagogernes fagforbund, Bupl, der håber, at partierne kan finde 350 millioner kroner, som skal sikre, at alle landets SFO'er kan ansætte en ekstra pædagog. Det fortæller formand Elisa Rimpler.
- Når vi skal arbejde med børnene, skal vi have dem i mindre grupper. Det betyder også, der skal være ressourcer til det. Politikerne taler rigtig meget om, at man skal gøre skoledagen kortere og bruge dobbelt op på ressourcerne.
- Det er også vigtigt. Men det er så vigtigt, at man tænker på, at bruger man ressourcer på færre timer i skolen, så mangler det i SFO'en. Vi har brug for, at pædagoger har tid og ressourcer til at hjælpe børnene, siger Elisa Rimpler.
Flere partier har været ude med ønsker inden forhandlingerne i Børne- og Undervisningsministeriet.
Enhedslisten vil finde en milliard kroner til blandt andet psykologhjælp og aktiviteter for børn og unge, mens Venstre vil bruge en halv milliard, som skolerne i høj grad selv skal kunne bestemme over. Men partiet nævner, at det eksempelvis kan gå til et fagligt løft i undervisningen.
Enhedslisten vil afsætte 100 millioner kroner til mere personale i SFO'er, fritidshjem og klubtilbud med fokus på ekstra aktiviteter til børn, der mistrives.
Ifølge Bupl skal der dog mere til, hvis det skal hjælpe. 350 millioner kroner er ifølge Bupl nok til, at alle SFO'er kan få en ekstra medarbejder.
Det er nødvendigt, siger Bupl, fordi børnene skal have mere opmærksomhed og tryghed i den kommende tid.
- Det er vigtigt, at vi, der kender børnene og er tæt på dem, kan arbejde med dem i faste grupper, og derfor vil en ekstra pædagog gøre en forskel.
- Man skal huske, at en investering i børnene kommer altid godt tilbage. Det her handler jo om småpenge, når vi kigger på alle de milliarder, der er postet ud til hjælpepakker. Og børnene har virkelig brug for det. Det handler også om de kommende år, siger Elisa Rimpler.
Bupl og partierne vil finde pengene i den pulje på omkring ni milliarder kroner, som blev afsat til coronahåndteringen i forbindelse med finansloven. Det er den, som regeringen også omtaler som "krigskassen".
-
Mandag vendte de yngste børn tilbage i skole efter mere end en måneds coronanedlukning. (Arkivfoto). Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
