Annonce
Indland

Fagforbund kræver flere SFO-pædagoger før forhandlinger

Mandag vendte de yngste børn tilbage i skole efter mere end en måneds coronanedlukning. (Arkivfoto). Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Der skal ansættes en ekstra pædagog til hver SFO i landet, mener Bupl, der tror, det vil koste 350 millioner.

Tirsdag indledes forhandlingerne på Christiansborg om en trivselsaftale, der skal komme børnene i folkeskolen til nød efter en lang periode med corona og nedlukning.

Det oplyser pædagogernes fagforbund, Bupl, der håber, at partierne kan finde 350 millioner kroner, som skal sikre, at alle landets SFO'er kan ansætte en ekstra pædagog. Det fortæller formand Elisa Rimpler.

- Når vi skal arbejde med børnene, skal vi have dem i mindre grupper. Det betyder også, der skal være ressourcer til det. Politikerne taler rigtig meget om, at man skal gøre skoledagen kortere og bruge dobbelt op på ressourcerne.

- Det er også vigtigt. Men det er så vigtigt, at man tænker på, at bruger man ressourcer på færre timer i skolen, så mangler det i SFO'en. Vi har brug for, at pædagoger har tid og ressourcer til at hjælpe børnene, siger Elisa Rimpler.

Flere partier har været ude med ønsker inden forhandlingerne i Børne- og Undervisningsministeriet.

Enhedslisten vil finde en milliard kroner til blandt andet psykologhjælp og aktiviteter for børn og unge, mens Venstre vil bruge en halv milliard, som skolerne i høj grad selv skal kunne bestemme over. Men partiet nævner, at det eksempelvis kan gå til et fagligt løft i undervisningen.

Enhedslisten vil afsætte 100 millioner kroner til mere personale i SFO'er, fritidshjem og klubtilbud med fokus på ekstra aktiviteter til børn, der mistrives.

Ifølge Bupl skal der dog mere til, hvis det skal hjælpe. 350 millioner kroner er ifølge Bupl nok til, at alle SFO'er kan få en ekstra medarbejder.

Det er nødvendigt, siger Bupl, fordi børnene skal have mere opmærksomhed og tryghed i den kommende tid.

- Det er vigtigt, at vi, der kender børnene og er tæt på dem, kan arbejde med dem i faste grupper, og derfor vil en ekstra pædagog gøre en forskel.

- Man skal huske, at en investering i børnene kommer altid godt tilbage. Det her handler jo om småpenge, når vi kigger på alle de milliarder, der er postet ud til hjælpepakker. Og børnene har virkelig brug for det. Det handler også om de kommende år, siger Elisa Rimpler.

Bupl og partierne vil finde pengene i den pulje på omkring ni milliarder kroner, som blev afsat til coronahåndteringen i forbindelse med finansloven. Det er den, som regeringen også omtaler som "krigskassen".

  • SFO
    Mandag vendte de yngste børn tilbage i skole efter mere end en måneds coronanedlukning. (Arkivfoto). Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år