Skik med aprilsnar har været kendt siden 1600-tallet

Det er en fast tradition, at den første dag i april for mange handler om at narre hinanden.

Læs her, hvor aprilsnarren kommer fra:

* Skikken med at narre andre den 1. april har været kendt i Danmark siden 1600-tallet og kendes over hele Europa.

* Det foregik sådan, at man gækkede eller narrede en til at løbe april, hvilket vil sige at løbe et ærinde, hente eller se på noget, som ikke eksisterede.

* Aprilsnar er tæt forbundet med forår og et nyt år.

- Foråret er også en form for nyt år. Naturens cyklus starter forfra, og det er et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det for eksempel sker til fastelavn.

* I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom.

- Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.

* Traditionen findes også uden for Europa.

- I Indien er Holi-festivalen blevet afholdt i årtusinder omkring slutningen af marts, og der var det også traditionen at sende folk ud på falske ærinder.

* Danske medier har siden 1900-tallet skrevet falske nyheder 1. april. Det er dog langtfra alle medier, der hylder traditionen.

* En af de første aprilsnarre i den danske presse, så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.

* Flere medier og organisationer har som regel en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - et eller andet sted i spalterne, i en tv-udsendelse eller en pressemeddelelse den 1. april.

Kilder: Dansk Historisk Fællesråd, Den Store Danske og videnskab.dk

/ritzau/