Annonce
Indland

Flere kirker gør begravelser gratis for medlemmer

Det synes urimeligt at skulle betale for at komme i jorden, når man allerede har betalt kirkeskat måske gennem hele sit liv, lyder et af argumenterne for at fjerne kirkegårdenes begravelsesgebyrer for medlemmer af folkekirken. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Der skal være flere fordele for medlemmer af folkekirken. Flere provstier gør begravelser gratis fra 2019.

Når man har betalt sin kirkeskat, og dermed er en del af folkekirken, så skal man ikke have ekstra penge op af lommen på det sidste sæt tøj, når man skal begraves.

Det er tanken i flere af landets provstier, hvor man har valgt at gøre begravelser gratis for medlemmer af folkekirken.

Så hvor man før har skullet betale for gravstedet og for at få gravet hullet til kisten, er det altså nu gratis.

Flere steder indføres den nye praksis fra årsskiftet. Det gælder blandt andet i Fredensborg Provsti, der rummer ti kirker i Nordsjælland, fortæller provst Hans-Henrik Nissen.

- Vi synes, det er god medlemspleje. Jeg har altid ment, at når man betaler kirkeskat, så har man allerede betalt for den ydelse, vi nu gør gratis. Vi har råd til det, fordi vi har betalt gæld af over de seneste ti år, siger Hans-Henrik Nissen.

For den enkelte kan det give en besparelse på op til 8500 kroner i Fredensborg Provsti.

- Det kommer til at koste os 1,2 millioner kroner om året, som skal tages fra budgettet. Men det prioriterer vi. Så kan det være, at vi for eksempel må udskyde noget byggeri eller spare op i lidt flere år, så vi kan få enderne til at hænge sammen.

Et provsti er en enhed i folkekirken med flere sogne under sig.

De står blandt andet for at fastlægge taksterne på kirkegårdene, som kan variere meget. Man betaler for gravstedet og for graverens arbejde.

Efterfølgende pasning af gravstedet kan man også betale sig fra, og det vil fortsat koste noget, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.

Dertil kommer alle de andre udgifter, som kirkegårdene ikke står for - for eksempel til bedemand, kiste og eventuel kremering.

Både i Svendborg, Midtfyn og Faaborg provstier, der tilsammen har 68 kirker, er det allerede gratis at få et gravsted for medlemmer, men alle tre steder gør man fra årsskiftet også selve gravkastningen gratis.

Altså at graveren graver et hul til kisten eller urnen, sænker den i, og dækker den til igen. Det koster i år omkring 3500 kroner.

I Vejle Provsti havde man egentlig også planer om at indføre gratis begravelser som medlemspleje fra årsskiftet 2019.

Men ifølge provst i Vejle Provsti Dorte Volck Paulsen har man ikke kunnet få økonomien til at hænge sammen i provstiet, der dækker 32 kirker. Derfor sker det først fra 2020. Samme planer har man i Ribe.

- Vi har forberedt et projekt, der hedder "Kom gratis herfra", som vi havde håbet at kunne gennemføre fra 2019, siger hun.

- Men vi har regnet os frem til, at udgifterne ville løbe op i omkring to millioner kroner, og det havde vi ikke økonomi til. Vi skal jo også være kirke for de levende.

  • Nivå kirkegård tilalle
    Det synes urimeligt at skulle betale for at komme i jorden, når man allerede har betalt kirkeskat måske gennem hele sit liv, lyder et af argumenterne for at fjerne kirkegårdenes begravelsesgebyrer for medlemmer af folkekirken. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen