En voksende del af danske kvinder vælger et liv uden børn. Karriere og tid til sig selv vægter højere for de frivilligt barnløse.
Nye former for fertilitetsbehandling har gjort det muligt for næsten alle kvinder at føde ønskebarnet, men alligevel tyder tal fra Danmarks Statistik på, at flere og flere ikke gør det. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Mellem 10 og 14 procent af danske kvinder forbliver nemlig barnløse, og antallet af kvinder, der aldrig bliver mødre, er støt stigende, siger Hans Oluf Hansen, der er lektor emeritus i demografi ved Københavns Universitet.
I Danmark var det i 2007 ifølge Danmarks Statistik 19,9 procent af alle 35-årige kvinder, der ikke havde fået børn og 13,3 procent af de 45-årige. I 1981 var de tilsvarende tal 11,0 og 10,1 procent, og den udvikling er der for Birthe Linddal Hansen en god forklaring på.
- Tidsånden fordrer ikke rigtig familielivet, men mere individet. Kvinder vil pleje deres kroppe, have tid til sig selv og være karrieremennesker. Men det efterlader ikke meget plads til børn, familie og opofrelse, og derfor tror jeg, at man i den nærmeste fremtid vil se - som i udlandet - at flere og flere vælger børnene fra, siger hun.
Lige nu er der dog ikke stor forståelse i samfundet for de kvinder, der ikke ønsker at få børn. Mange oplever kritik af deres valg, og det er fordi, der ikke længere er nogen undskyldning for ikke at få dem, siger Jytte Larsen, kvindehistoriker og konsulent i Kvinfo.
- Nye teknologiske muligheder har gjort det muligt for infertile, lesbiske og enlige at få børn, så de, der ikke har dem, når de kommer op i 30'erne, skal svare på hvorfor. Der er ingen undskyldning mere, og da ønsket om at få børn altid har været opfattet som en del af kvindeligheden, så bliver de, der vælger dem fra, set på som underlige, siger Hytte Larsen.
/ritzau/