Antallet af provokerede aborter i Danmark steg med to procent i 2023 sammenlignet med året før.
Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Helt konkret blev der udført 325 flere aborter sidste år end i 2022. Det samlede antal lyder på 15.260.
Udviklingen i retningen af at flere aborter sker tidligt i graviditeten, fortsætter, ligesom det er tredje år i træk, at det samlede antal aborter stiger.
77 procent af alle aborter sidste år blev udført før uge otte. For godt ti år siden var det 61 procent, der skete i løbet af de første to måneder af graviditeten.
Debatten om abortgrænsen, der for nuværende er 12. uge, har længe været fyldt med delte meninger.
Den blussede op, da et flertal i Det Etiske Råd i september sidste år anbefalede at hæve grænsen til 18. uge.
Politiske forhandlinger om nye regler på området begyndte i midten af marts. Forventningen er, at der landes en aftale inden for de kommende uger.
Men selv om det tyder på, at 12-ugers-grænsen, der ikke har været pillet ved i 50 år, sættes op, er der selv i regeringen ingen fælles linje om grænsen.
Moderaternes overbevisning flugter med Det Etiske Råds anbefaling. Socialdemokratiet ser gerne, at grænsen hæves, men vil ikke sætte en konkret grænse.
Ifølge Jyllands-Posten havde heller ikke Venstre gjort sin holdning op i starten af marts.
Det er, til trods for at Venstre sammen med Enhedslisten åbnede op for diskussionen om en højere grænse tilbage i 2022.
Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen viser også, at antallet af medicinske aborter fortsat stiger, mens der gælder det omvendte for kirurgiske aborter.
Der indgik kirurgi i 15 procent af aborterne sidste år. For 11 år siden lå andelen på 38 procent.
Ifølge afdelingschef Mette Keis Jepsen er det "som udgangspunkt" positivt, da medicinske aborter er mindre indgribende.
- Det samme kan man sige om tidlige kontra senere aborter, siger afdelingschefen i en meddelelse.
/ritzau/