Et fly fra København til Bornholm blæste onsdag aften af landingsbanen på Bornholm. Ingen kom til skade.
En kraftig vind blæste onsdag aften et fly af landingsbanen på Bornholm. Flyet fra Cimber Sterling endte 15 meter inde på græsset ved siden af landingsbanen, oplyser bornholm.nu.
- Kaptajnen kunne med et samme fortælle, at der ikke var nogle tilskadekomne. Og der var ikke sket mere, end lufthavnens eget beredskab kunne klare, siger vagtchef fra Bornholms Politi, Henrik Ejby, til bornholm.nu.
/ritzau/