Annonce
Indland

Flyvende læger havde 3989 redningsopgaver sidste år

her er helikopteren kaldt til en ulykke på Vestlolland i marts måned 2019. Foto: Jan Knudsen

268 flyvninger til Lolland-Falster. De tre lægehelikoptere med baser i Skive, Billund og Ringsted havde sidste år ti procent flere flyvninger.

De flyvende læger i landets tre lægehelikoptere havde travlt sidste år.

Hele 3989 missioner blev det til. Det svarer til, at hver helikopter fløj tre til fire missioner i døgnet.

Det er en stigning på knap ti procent i forhold til 2017, fremgår det af årsrapporten for den landsdækkende helikopterordning.

Der var flest flyvninger til det vestlige og sydlige Jylland samt den sydlige og vestlige del af Sjælland.

Derudover er der en del flyvninger til øerne Ærø, Bornholm, Samsø og Læsø.

- Helikopterne bidrager til, at folk i tyndt befolkede egne også får hurtig og kompetent hjælp, siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

Det er især patienter med hjerte-kar-sygdomme, som helikopterne flyver med.

Det gælder for 44 procent af patienterne.

20 procent af patienterne havde neurologiske sygdomme, og 18 procent af patienterne var tilskadekomne med traumer, eksempelvis fra en færdselsulykke.

Lægehelikopterne drives af regionerne og havde sidste år et budget på 135 millioner kroner.

Stephanie Lose forudser, at behovet for assistance fra helikopterne vil øges de kommende år.

- Der bliver flere ældre og flere syge borgere, og det øger presset på helikopterne.

- Ny viden om tidlig behandling for eksempel ved mistanke om blødning i hjernen gør også, at der bliver et større pres på kapaciteten, siger Danske Regioners formand.

Alt tyder på, at patienterne er godt tilfredse med den lægebehandling, de får om bord på helikopterne.

I en tilfredshedsundersøgelse blandt 510 patienter svarer 93 procent således "meget godt", mens 7 procent svarer "godt".

De tre helikoptere har baser i Skive, Billund og Ringsted. Budgettet var sidste år 135 millioner kroner.

Med finanslovaftalen for 2018 blev det besluttet at udvide ordningen med en fjerde helikopter fra januar 2019.

Den fjerde helikopter har indtil videre base i Aalborg Lufthavn, indtil en base ved Saltum i Jammerbugt Kommune er klar i 2020.

Her kan du se en top-10-liste over de hyppigste skadesteder. Tallet angiver antallet af skadesteder i kommunen.

* Thisted Kommune: 248.

* Ringkøbing-Skjern Kommune: 199.

* Morsø Kommune 159.

* Sønderborg Kommune: 159.

* Ærø Kommune: 156.

* Skive Kommune: 153.

* Bornholm Kommune: 153.

* Guldborgsund Kommune: 148.

* Holstebro Kommune: 128.

* Lolland Kommune: 120.

Kilde: Årsrapport for lægehelikopterne 2018, Danske Regioner.

  • 20nak_ulykke spodsbjergvej7
    her er helikopteren kaldt til en ulykke på Vestlolland i marts måned 2019. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand