Annonce
Indland

Første dansker smittet med coronavirus er raskmeldt

Der udbrød forvirring og bekymring hos TV2 på Teglholmen i København, da det torsdag i sidste uge kom frem, at en medarbejder som det første person i Danmark var smittet med coronavirus. Nu er medarbejderen raskmeldt igen. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Læge har erklæret coronasmittet TV2-medarbejder rask, og han kan nu genforenes med sin familie.

Manden, der som den første dansker fik konstateret coronavirus for en uge siden, er nu raskmeldt og kan tage hjem til sin familie.

Det skriver tv2.dk.

- Nu er jeg fri. Jeg er simpelthen rask, så nu kan jeg komme ud, siger TV2-medarbejder Jakob Tage Ramlyng.

Jakob Tage Ramlyng blev konstateret smittet efter en skiferie i Norditalien og blev kendt i hele Danmark som patient nul.

Det gjorde han, fordi han selv valgte at stå frem og fortælle om sin situation. Dels på Facebook og dels i flere medier.

Efter hjemkomsten fra ferie var han kortvarigt på arbejde, og det resulterede i, at 16 kolleger blev sendt i hjemmekarantæne.

Lægerne vurderer, at Jakob Tage Ramlyng ikke længere kan smitte andre.

- Patienten har været symptomfri i over et døgn. Han er vurderet af en erfaren overlæge i infektionsmedicin, som finder ham rask og ikke længere smittet med Covid19, siger Peder Fabricius, der er ledende overlæge ved Sjællands Universitetshospital, til tv2.dk.

Jakob Tage Ramlyngs kone og to børn blev testet negativ for coronavirus.

I første omgang blev han isoleret med sin familie i hjemmet i Roskilde.

Men lørdag flyttede han alene til en anden lejlighed. Det var for, at han ikke skulle forlænge sin families karantæneperiode.

Torsdag fik han så besked fra sin læge om, at han er rask og kan genforenes med sin familie.

Siden Jakob Tage Ramlyng blev testet positiv, er yderligere 19 personer, herunder en person fra Færøerne, blevet smittet med coronavirus.

De fleste er blevet inficeret efter rejser til Norditalien.

Også tidligere landsholdsspiller i fodbold Thomas Kahlenberg er en af de personer, som er testet positiv for coronavirus. Han blev smittet under en rejse til Hollands hovedstad, Amsterdam.

Sundhedsstyrelsen forventer, at der de kommende uger vil være flere bekræftede coronatilfælde i Danmark. Det gælder også personer, der smitter hinanden i Danmark.

Som følge af udviklingen varslede regeringen tirsdag en række tiltag, der skal begrænse udbredelsen af virusset.

Blandt andet blev alle ansatte i sundheds- og ældresektoren, der har rejst i eksempelvis Norditalien, Kina eller Iran, pålagt 14 dages arbejdsfri på grund af risiko for smitte.

Det samme gælder alle borgere, der anbefales at blive hjemme, hvis man har rejst i risikoområderne og er kommet hjem efter 2. marts, oplyser myndighederne.

Nyheden hos TV2
  • TV2 på Teglholmen: medarbejder smittet med coronavirus
    Der udbrød forvirring og bekymring hos TV2 på Teglholmen i København, da det torsdag i sidste uge kom frem, at en medarbejder som det første person i Danmark var smittet med coronavirus. Nu er medarbejderen raskmeldt igen. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas