Forskning viser, at hurtig hjælp i de fleste tilfælde giver personer med hjertestop et liv uden mén.
Hurtig førstehjælp og brug af en hjertestarter gør en stor forskel for overlevelseschancen efter et hjertestop.
Men i langt de fleste tilfælde resulterer det også i, at den ramte kan få et godt, normalt liv bagefter.
Det viser ny dansk forskning for første gang.
Kristian Kragholm, der er læge og ph.d. på Aalborg Universitetshospital, har stået i spidsen for forskningsstudiet.
- Ikke nok med at overlevelsen stiger markant, risikoen for at få en hjerneskade eller komme på plejehjem er også markant mindre.
- Det tyder på, at både hjertemassage og brug af hjertestarter øger chancerne for at overleve og nedsætter risikoen for at få varige mén efter hjertestop, siger han.
I de tilfælde, hvor vidner trådte til med livreddende førstehjælp, inden ambulancen nåede frem, kom 12 procent af overleverne på plejehjem eller fik konstateret en hjerneskade indenfor det første år efter hjertestoppet.
Blev der også brugt hjertestarter ved hjertestoppet, fik 8 procent konstateret en skade på hjernen eller havde behov for plejehjemsplads.
Var der derimod ingen førstehjælp eller hjertestarter, inden ambulancen nåede frem, fik 20 procent af de overlevende konstateret skader på hjernen eller kom på plejehjem eller i plejebolig inden for det første år efter hjertestoppet
Studiet er netop publiceret i det medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine.
Hjerteforeningen har støttet forskningsprojektet og mener, at resultaterne kan være med til at redde flere liv.
- Sådan en undersøgelse er med til at vise, hvor vigtigt det er for overlevelsen og for at få et godt liv bagefter, at folk træder til, siger Betina Egede Jensen, frivilligchef i Hjerteforeningen.
Alligevel er der stadig meget, der kunne gøres bedre. Dels at flere træder til med hjælp.
- Dels er det også meget væsentligt, at flere hjertestartere er tilgængelige hele døgnet, og at de sidder hensigtsmæssigt, så man kan få adgang til dem, uanset hvor man er i landet, siger hun.