Folkemødet på Bornholm bliver en forening. Og salg af øl og mad skal få det til at vokse endnu mere.
Folkemødet har vokset sig for stort til Bornholms Regionskommune, og derfor flytter kommunalbestyrelsen Folkemødet ud af kommunens hænder og over i en nystartet forening. Det skriver netavisen Altinget.
- Det har aldrig været meningen, at Folkemødet skulle være et kommunalt projekt. Det startede i kommunen, men nu er det blevet så stort, at det skal ud og stå på egne ben.
- Derfor kigger vi på en foreningskonstruktion, som kan give det et liv, hvor det kan udvikle sig, siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), til Altinget.
Der er to hovedårsager til kommunens træk, fortæller hun.
Den ene er at udvikle den forretningsmæssige del af Folkemødet, så der kan skabes økonomi til at udvikle arrangementet. Den anden årsag er, at arbejdet med at inddrage frivillige ligger bedre i foreningsregi.
- Ingen af de to ting er kommunale spidskompetencer. Så ved at danne en forening med en bestyrelse har vi mulighed for at få nogle mennesker ind med forskellige kompetencer - for eksempel på frivilligområdet, det organisatoriske, politiske, juridiske og økonomiske, siger Winni Grosbøll.
Ikke mindst økonomien spiller en stor rolle. I de år, Folkemødet har eksisteret, er økonomien i arrangementet firdoblet fra knap 2,5 millioner kroner i 2011 til næsten 10 millioner kroner i budgettet for i år.
Ifølge Winni Grosbøll kan man ikke tjene penge til de stigende udgifter til Folkemødet, når mødet ligger i regi af en kommune. Men det kan man gøre med en forening.
En forening kan for eksempel tjene penge på salg af øl og mad under Folkemødet, og det kan få Folkemødet til at få karakter af en festival og få den til at vokse.
Ændringerne træder i kraft efter sommer og får dermed ingen betydning for Folkemødet 2016.
Til Folkemødet i 2015 deltog der flere mennesker end nogensinde. Hver dag besøgte omkring 25.000 mennesker Folkemødebyen.