Annonce
Indland

Folkeskoler forkorter lang skoledag med loven i hånden

Forsker forudsiger, at når det går op for skolerne, at de gerne må forkorte dagene, vil tendensen brede sig.

Et af skolereformens kerneelementer - den lange skoledag - kan snart være fortid flere steder i landet.

Det skriver Berlingske.

Flere skoler landet over er allerede i gang med at forkorte skoledagen, og det gør de med henvisning til et brev fra Undervisningsministeriet.

Et af de steder er Hvidovre Kommune, der 13. januar fik et såkaldt hyrdebrev fra Undervisningsministeriet. Fem dage senere betød det brev, at børnene på flere af kommunens skoler kunne gå tidligere hjem.

Hyrdebrevet hjælper kommunerne med at tolke loven, og det beskriver kommunernes muligheder for at gøre skoledagene kortere inden for skolereformens rammer, og i flere kommuner tolker man brevet som en tilladelse til at give skolelederne større frihed over skoledagens længde.

I en rundspørge til 21 af landets kommuner, foretaget af Berlingskes børneavis Kids' News, svarer ni af kommunerne, at de allerede har givet den mulighed videre til skolelederne.

Otte af dem gør det som en direkte konsekvens af ministeriets hyrdebrev. Fire kommuner overvejer at gøre det samme.

- Der er ingen tvivl om, at når nogle kommuner går i gang med det her, er det en model, der vil sprede sig. Det er nogle ideer, som er i gang rigtigt mange steder, siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef med speciale i folkeskolen fra VIA University College, til Berlingske.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tager heller ikke afstand fra kommunernes beslutning, selv om hun slår fast, at de skal overholde loven.

- At nogle kommuner og skoler overvejer eller allerede gør brug af mulighederne, ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar, skriver ministeren i en e-mail til Berlingske.

Ifølge avisen vil flere af partierne bag folkeskolereformen i løbet af det næste halve år justere folkeskolereformen. Det vil ministeren hverken be- eller afkræfte.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ser positivt på muligheden for at lade skolelederne bestemme skoledagens længde.

Han kalder de seneste halvandet års heldagsskole for "nogle dyre lærepenge" og opfordrer alle kommuner til "at sætte sig ned og gøre sig de her overvejelser".

Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Trafik

Spektakulært syn: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle