Annonce
Indland

For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye coronatilfælde

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med ni til 195 personer. Det højeste siden midten af april.

Yderligere 1253 personer er testet positive for covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er syvende dag i træk med flere end 1000 smittetilfælde.

Antallet ligger dog lidt under niveauet mandag med 1411 nye tilfælde. De smittede er fundet på baggrund af 65.267 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med ni til 195 personer. Man skal tilbage til midten af april for at finde et tilsvarende niveau.

Smitten med coronavirus stiger kraftigt i øjeblikket, vurderer professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen.

- Vi er i en fase, hvor epidemien udvikler sig i den forkerte retning. Der er en øget smittespredning i samfundet, og vi ser flere indlagte, siger han.

Eskild Petersen hæfter sig desuden ved, at omkring to procent af de testede er positive.

- Det indikerer, at der er en del smittede, som ikke bliver testet - måske fordi der er for langt til et testcenter. Det gør det umuligt at lave smitteopsporing for myndighederne, siger Eskild Petersen.

I oktober 2020 gik smitten og antallet af indlagte samme vej som på nuværende tidspunkt, men man kan ikke helt sammenligne situationen.

- Der er en væsentlig forskel, fordi 4,4 millioner mennesker har fået to vaccinestik, og det betyder, at de vaccinerede ikke bliver lige så syge, selv hvis de skulle blive smittet - og i mindre grad bliver indlagt, siger han.

Eskild Petersen vurderer alligevel, at myndighederne allerede nu skal begynde at se på restriktioner, der kan holde smitten nede.

Han nævner mundbind i offentlig transport og supermarkeder og coronapas, når man for eksempel går på restaurant eller diskotek.

- Det er meget nemmere at gøre det nu, og det kan hjælpe til, at vi skal undgå nedlukninger og skolelukninger i løbet af vinteren, siger Eskild Petersen.

Derudover mener han, at man skal skrue op for testkapaciteten og sætte turbo på udrulningen af revaccinationer.

Tirsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyst, at det såkaldte kontakttal - tidligere kaldet smittetrykket - er opgjort til 1,2.

Det vil sige, at 10 smittede i gennemsnit giver smitten videre til 12 andre, og dermed er epidemien tiltagende.

Der er registreret yderligere fire coronarelaterede dødsfald. De seneste tal for vaccinationer viser, at 75,1 procent af befolkningen nu har fået to vaccinestik og er færdigvaccineret.

Det seneste døgn har yderligere 12.866 personer fået et tredje vaccinestik.

Det svarer til, at 4,2 procent af befolkningen nu er revaccineret.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde