Færre forældre involverer sig i skolebestyrelsen. Organet skal have mere magt for at fange forældres interesse, mener lektor.
Gennem de sidste mange år er forældrenes interesse for at stille op til skolebestyrelse faldet. Den faldende interesse er dog til at forstå, mener lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Birte Ravn.
- Skolebestyrelser har kun bureaukratisk medbestemmelse. Hvis man vil have flere forældre til at stille op, skal man give bestyrelserne mere magt. Som det er i dag, føler de ikke, de ændrer ved noget ved at være i bestyrelsen, siger Birte Ravn.
Samtlige af landets skoler skal senest den 8. april i år have valgt nye skolebestyrelser for en fireårig periode. Allerede nu frygtes det, at forældrene ikke vil vise interesse for valget.
Især Odense Kommune frygter for udfaldet. I den forbindelse præsenterer kommunen nu en kampagne, der skal få flere forældre til at stille op til valget.
- Som politiker vil jeg rigtig gerne have, at jeg har nogle engagerede forældre at spille bold med. Derfor lancerer vi denne kampagne, der skal få forældrene op af sofaen, siger rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen Stina Willumsen (SF).
Birte Ravn mener dog ikke, at kampagne er opskriften.
- Forældrene skal kunne se en direkte konsekvens af, at de er med i bestyrelsen. De skal ikke kun ændre i toiletforholdene, men også kunne ændre ved den pædagogiske udformning, siger Birte Ravn.
Som det er nu, godkender skolebestyrelsen blandt andet skolens budget, bestemmer hvilke valgfag de ældste klasser skal have og skolens ordensregler.
/ritzau/