Kommunerne har alt for travlt med at sammenlægge folkeskoler. Man overser ulemper mener forældreorganisation.
Når kommunerne i disse år lukker de mindre skoler og gennemføre skolefusioner i stor stil, så sker det ofte på et for tyndt grundlag, hvor fordele og ulemper ikke er ordentligt opvejet og gennemtænkt.
Det mener formanden for landsorganisationen for forældre i folkeskolen, Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte.
- Nogen steder virker det som en hovsaløsning, der absolut ikke er gennemtænkt. Ofte er der mange huller i kommunernes fremlæggelser af projekterne, siger Benedikte Ask Skotte til Ritzau.
Selv om det er åbenlyst, at skolesammenlægningerne i høj grad handler om økonomi, begrunder kommunerne det ofte også med, at kvaliteten bliver bedre. Men det er ifølge Benedikte Ask Skotte ikke underbygget godt nok.
- Ofte læner kommunerne sig ukritisk op ad en anbefaling fra Skolernes Rejsehold, men det er efter vores vurdering ikke godt nok underbygget, at større enheder fører til bedre læring, siger Benedikte Ask Skotte.
Hos Skole og Forældre mener man også, at mange kommuner har urealistiske forventninger til de økonomiske gevinster.
- Spørgsmålet er, om man overhovedet sparer noget, når det kommer til stykket, siger Benedikte Ask Skotte og uddyber:
- Der bliver flere udgifter til transport af elever, flere børn er nødt til at være længere tid i SFO, der oprettes flere friskoler, og mange kommuner glemmer helt at indregne de ekstraomkostninger, der er forbundet med en fusion, siger Benedikte Ask Skotte.
Endelig vil skolesammenlægninger svække forældredemokratiet og forældreengagementet, siger hun.
- Det er rigtig svært at være forældrerepræsentant for flere forskellige enheder på en gang, så vi tror ikke, det kan undgås, at skoledemokratiet bliver svækket af skolesammenlægninger. Der bliver også færre skolebestyrelser, når skoler lægges sammen, siger Benedikte Ask Skotte.
/ritzau/