Annonce
Indland

Forbund vil have åbnet idræt for at redde børn i mistrivsel

60 idrætsforbund vil have genåbnet den indendørs idræt for at hjælpe børn, som mistrives på grund af corona.

Haller står tomme, bolde samler støv, og svømmebassiner har været urørt i månedsvis.

Den indendørs idræt har som så meget andet været lukket på grund af corona siden 16. december. Men nu bør den åbne.

Der er nemlig mange danske børn, der mistrives i en grad, så det kan få store konsekvenser for dem.

Sådan lyder det i et åbent brev fra 60 danske idrætsforbund til regeringen og Folketinget.

Foreningsidrætten spiller en stor rolle for at få rettet op på stigende fysisk og mental mistrivsel blandt børn og unge, siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

- Indendørsidrætten betyder ekstremt meget for børn og unges trivsel, og vi ser i de her måneder, at børnene virkelig lider under nedlukningen. Og der tror jeg, man undervurderer, hvor meget fritidslivet og indendørsidrætten betyder.

- Så hvis vi vil gøre noget ved den stigende mistrivsel hos især børn og unge, så vil det være et rigtig godt værktøj at få åbnet her, siger han.

De 60 underskrivere har tilsammen 1,9 millioner medlemmer, hvoraf flere end 850.000 medlemmer er børn og unge i aldersgruppen 0-18 år.

Der er åbnet op for udendørs idræt med op til 25 deltagere, og det glæder DIF. Men langt de fleste medlemmer dyrker idræt indendørs.

- Vi lever i et land med svært vejr, så selv om udendørs idræt er åbnet delvist, så hjælper det ikke noget for mange børn og unge, fordi det primært er den indendørs idræt, de dyrker, siger Morten Mølholm Hansen.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet lavet under vinterens nedlukning viser, at 9 ud af 10 børn og unge ikke har bevæget sig nok under nedlukningen.

Og hvis idrætten ikke snart åbnes igen, frygter flere forbund, at det bliver svært at få de unge tilbage til foreningsaktiviteterne igen.

- Vi har den udfordring, at sæsonen er ved at slutte. Så hvis vi ikke får det åbnet nu, når vi slet ikke at åbne før efter sommerferien. Og det er et kæmpestort problem, siger Ditte Okholm-Naut, der er direktør i Gymdanmark.

- For det er en kæmpe udfordring at fastholde medlemmer og frivillige. Vi har rigtig mange foreninger, som gerne vil i gang, men på et eller andet tidspunkt giver de op, siger hun.

En af dem, der står med udfordringerne i dagligdagen er Søren Harder, som er ungdomstræner i badminton i Alminde-Viuf Gymnastik- og Idrætsforening.

Han støtter op om opråbet fra idrætsforeningerne. Især fordi han frygter for foreningslivets fremtid.

- Jeg er bange for, at den her nedlukning har varet for længe, og at det koster os både frivillige og medlemmer.

- Vi behøver ikke være 25. Vi kan godt leve med, at vi kun må være ti og så se på det hen ad vejen. For ellers er jeg bekymret for, at vi taber vanvittigt mange unge mennesker, men også frivillige, der får det hele til at køre rundt, siger han.

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år