Annonce
Indland

Forgiftede Korsør-borgere inviteres til videnskabeligt forsøg

Det er området her ved Korsør Nor, hvor køer gennem græsset optog det sundhedsskadelige stof PFOS, som siden har spredt sig til mennesker. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alle tilladelser er på plads til forsøg, der skal afprøve, om kolesterolmedicin kan øge udskillelse af PFOS.

Korsør-borgere med det sundhedsskadelige stof PFOS i kroppen inviteres nu til at deltage i et videnskabeligt forsøg.

Alle tilladelser til forsøget er faldet på plads, og fra næste uge modtager borgerne en invitation i deres e-Boks til at være med i forsøget.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

- Jeg ser meget frem til, at vi nu kan sætte forsøget i gang. Vi nærer store forhåbninger til, at medicinen har en gavnlig effekt, men vi ved det naturligvis ikke, siger ledende overlæge Ann Lyngberg, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

118 borgere fra Korsør har fået konstateret forhøjede PFOS-værdier i blodet.

De har alle spist kød fra kvæg i den lokale kogræsserforening.

Køerne græssede i et område nær den lokale brandskole. Her blev der en årrække anvendt brandskum, der sandsynligvis indeholdt PFOS.

I 2006 blev stoffet forbudt i brandskum, men restlagre var tilladt at bruge frem til 2011, hvor al brug af PFOS blev forbudt.

PFOS antages både at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Der findes ingen kendt behandling, der kan øge udskillelsen af PFOS.

Men læger og forskere fra Holbæk Sygehus mener, at et kolesterolsænkende præparat - Cholestagel - muligvis kan bruges.

- Vi er de første til at prøve Cholestagel af på et større antal mennesker med henblik på at se på midlets evne til at udskille PFOS.

- Det har selvfølgelig givet genlyd ude i verden, og vi oplever en enorm interesse fra forskere fra både ind- og udland, der vil følge resultaterne fra vores forsøg tæt, siger Ann Lyngberg.

Selv om der også er målt forhøjede PFOS-værdier hos børn, er det kun voksne borgere, der inviteres til at deltage i forsøget.

Alle, der takker ja til at deltage, skal til en samtale og screening på Holbæk Sygehus, inden den medicinske behandling starter.

Forsøgspersonerne vil blive delt op i to grupper. Den ene gruppe får medicinen med start i efteråret 2021, mens den anden får midlet med start i foråret 2022.

Forsøget varer 30 uger, og hvis det forløber som planlagt, forventes de første resultater at være klar i sommeren 2022.

Selv om Korsør er det første sted, der er kommet i søgelyset for PFOS-forurening, er det langtfra det eneste.

Danske Regioner har udarbejdet en liste med 145 nuværende og tidligere brandøvelsespladser, hvor PFOS kan have været anvendt i brandskum.

Desuden har Forsvaret udpeget 43 lokaliteter, hvor stoffet kan være anvendt.

På tre flyvestationer ved man, at der er sket nedsivning af den type fluorstoffer, som PFOS hører under, til grundvandet, en å, en bæk og en sø.

Her er pressemeddelelsen fra Region Sjælland
  • Fluorstoffet PFOS fundet i kød og mennesker
    Det er området her ved Korsør Nor, hvor køer gennem græsset optog det sundhedsskadelige stof PFOS, som siden har spredt sig til mennesker. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission