Folkeskolen savner flere lærere med uddannelse i at hjælpe tosprogede ikkevestlige elever, mener forsker.
Når tosprogede ikkevestlige elever begynder i 0. klasse, kommer en stor andel af dem med ringe danskevner i skoletasken.
I Københavns Kommune havde 44,2 procent af dem i 2015 behov for særlig hjælp på grund af svage danskevner.
Hvis de elever skal have den bedst mulige chance for at indhente deres klassekammerater over de næste ti år, er lærernes kompetencer den vigtigste faktor.
Det siger skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College.
Og folkeskolen kunne godt bruge flere med uddannelse i, hvordan man bedst hjælper elever med dansk som andetsprog, vurderer han.
- Det generelle billede er, at der ikke er nok (lærere, red.), som har de kompetencer, i forhold til hvor mange skoler der står med udfordringerne, siger han.
- Vi ved, at lærerne heldigvis er den faktor isoleret set, der betyder mest for elevernes udvikling i al almindelighed. Det gælder også denne type elever.
- Når lærerne har kompetencerne i at undervise de her elever, kan de også bedre rykke dem.
Hvis lærerne skal få mest muligt ud af tiden i klasselokalerne, skal de bruge hjælp fra deres chefer i skoleledelsen, mener skoleforskeren.
- Det skal være en skoleledelse, der har fokus på, hvordan man arbejder med de her elevgrupper, og hvordan man bruger de ressourcer, man har i lærerkollegiet, bedst muligt, siger han.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen har folkeskolen generelt haft svært ved at "sikre den sociale mobilitet" for første- og andengenerations indvandrere.
Han peger på et større frafald, færre fuldførte ungdomsuddannelser og lavere karakterer som indikationer for det.
Han understreger dog, at der er meget store forskelle internt i gruppen "indvandrere".
-
Personen foran kateteret er og bliver den vigtigste faktor for, om det lykkes for tosprogede ikkevestlige elever i folkeskolen at indhente et eventuelt efterslæb i evnerne i dansk. Foto: Colourbox
