Udhules det faglige indhold i SFO'erne, risikerer man, at de bliver ren opbevaring af børn, siger forsker.
Det er alvorligt, når en ny undersøgelse viser, at syv ud af 10 pædagoger i landets skolefritidsordninger (SFO) oplever, at kvaliteten af fritidstilbuddene til børnene daler efter folkeskolereformen.
Det mener postdoc Anders Skriver Jensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
- Jeg mener, at man skal lytte meget nøje, når sådan noget kommer fra pædagogerne, der har direkte føling med hverdagen med børnene. Min erfaring er, at det ikke bare drejer sig om, at de har en nej-hat på, men at deres bekymring er reel, siger han.
Ifølge Anders Skriver Jensen er det endnu tidligt at vurdere de langsigtede konsekvenser af folkeskolereformen, men som et øjebliksbillede bekræfter han pædagogernes bekymring.
- Problemet er, at som det fungerer lige nu, så risikerer SFO'en at blive en venteplads, hvor børnene flader ud efter en komprimeret skoledag og bare venter på, at klokken bliver tre eller fire, så de kan gå hjem, siger han.
Dermed risikerer de pædagogiske tanker bag fritidstilbud som eksempelvis strukturerede rollespil eller andre projekter på længere sigt at gå tabt til fordel for en mere passiv form for pasning, mener forskeren.
- Mulighederne for at lave sammenhængende projekter og have en rød tråd i de pædagogiske tiltag forsvinder, hvis det fortsætter, som det kører lige nu.
- Og så er der en risiko for, at SFO'en bliver reduceret til en dagligstue, hvor tiden bare går, siger han.
Folkeskolereformen trådte i kraft i august og har for eleverne fra nulte til tredje klasse betydet, at de nu skal have minimum 28 timer om ugen, før de kan fortsætte dagen i SFO'en.