700.000 mennesker dør hvert år af malaria. De fleste heraf afrikanske børn, som er særligt sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet naturlig immunitet.
Men nu har et forskerteam fra Københavns Universitet i samarbejde med tanzaniske forskere taget et vigtigt skridt på vejen mod en vaccine.
Forskerne har nemlig opdaget de gener hos malariaparasitten Plasmodium Falciparum, der gør parasitten til en af verdens største dræber.
- Vi har nu fundet det gen, som parasitten benytter sig af for at kunne binde sig særlig godt til karvæv i mennesker, siger adjunkt Thomas Lavstsen fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet.
De nye resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PNAS.
Forskerne har gennem seks år indsamlet og undersøgt blodprøver fra syge børn på hospitaler i Østtanzania, og de kan nu se, hvilket gen hos malariaparasitten, der forårsager alvorlige symptomer som hjernemalaria.
Malariaparasitter overføres fra myg til mennesker. I blodbanen opformerer parasitterne sig inde i de røde blodceller, så immunforsvaret ikke opdager parasitterne.
- På den måde undgår parasitten at blive renset ud af milten, som ellers beskytter kroppen mod fremmedlegemer, forklarer Thomas Lavstsen.
Når parasitterne opformerer sig i blodet og sætter sig fast ved hjælp af en slags kroge i blodkarrene, kan det blive livsfarligt for værten, og parasitter i hjernen, også kaldet hjernemalaria, er forbundet med særlig høj dødelighed.
Det er disse effektive kroge, parasittens dødbringende våben, forskerne nu har fundet.
- Nu har vi fundet det gen hos parasitten, og dermed er vi et vigtigt skridt videre mod at kunne udvikle en vaccine mod alvorlig malaria hos børn, siger Thomas Lavstsen.
Selv om det farlige gen nu er fundet, er det endnu uklart, hvordan parasitten binder sig til karvævet. Det spørgsmål vil være i fokus for forskerne, der regner med en tidshorisont på mindst 10 år, inden en vaccine kan afprøves.
/ritzau/