Annonce
Indland

Forsvarets kampkøretøjer er slidte og skal køres på lastbil

Danske kampkøretøjer må transporteres på lastbil for at spare på kilometerne, skriver Berlingske.

Det danske forsvars 45 infanterikampkøretøjer (IKK'er) burde have været opgraderet i 2021. Men det kommer først til at ske i tidligst 2030.

Køretøjerne er så slidte, at Forsvaret sparer på de kilometer, som danske soldater får lov til at køre i dem. Skal de flyttes fra ét sted til et andet, sker det bagpå en lastbil.

De må nemlig maksimalt køre 1800 kilometer over en treårig periode svarende til 1,6 kilometer om dagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har modtaget.

- Når vi har været på øvelse og har skullet flytte IKK'en tre-fem kilometer mellem to faser, ville vi tidligere køre dem. Men i dag flytter vi dem ofte med lastbil for at spare på kilometerne, siger Palle Bo Svendsen, oberstløjtnant og næstkommanderende i Hærens 1. Brigade, til Berlingske.

IKK'erne er så medtagede, at brændstoftankene lækker, der er revner i beslag og at dele af kampkøretøjerne decideret er knækket af, viser aktindsigten.

At der er problemer med de 45 IKK'er er ikke nyt i hverken Forsvaret eller hos politikkerne på Christiansborg.

I 2011 var en tredjedel IKK'erne af typen CV9035 ude af drift, skriver avisen.

I 2018 fik Forsvarsforliget at vide i en briefing af Forsvarsakademiet, at der var udfordringer med blandt andet driftsomkostninger og krævende uddannelser til IKK'erne, fordi der blot var købt 45 af de dyre kampkøretøjer.

Og i januar 2022 lød det, at "der er konstateret et stort slid med erkendte følgeskader som konsekvens (af den manglende opgradering, red.)" i et stabsnotat fra Forsvaret ifølge Berlingske.

Videre skriver avisen, at forsvarsalliancen Nato kritiserede Danmark i 2020 for ikke at have nok IKK'er i den middeltunge brigade, som Danmark skal levere.

Men den kritik købte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke.

- Vi har kampvogne i stedet. Det må være opgaven, de skal udføre, som først og fremmest tæller. At vi har de kapaciteter, som der er behov for. At de kan løse de opgaver, som de skal. Og ikke, hvilket mærke der står på bagenden, sagde Trine Bramsen ifølge Altinget.

/ritzau/

Annonce
Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission